Regeringen dropper FE-overvågning uden dommerkendelse

Regeringen har lyttet til kritikken vil nu ændre den mest omstridte del af den kommende terrorpakke – overvågningen af danske statsborgere uden dommerkendelse.

Hvis danske statsborgere skal overvåges i udlandet, skal en dommer godkende det først. Som del af den nye terrorpakke slog regeringen ellers for mindre end en måned siden fast, at danske statsborgere skulle kunne overvåges i udlandet uden, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) først skulle indhente sådan en dommerkendelse.

Efter at have mødt kritik fra jurister, politikere og sågar Dommerforeningen, har regeringen dog nu ændret kurs. Nu skal skal en uafhængig dommer alligevel ind og godkende overvågningen, før den sættes i værk.

Det siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

»Terrortruslen er en alvorlig udfordring for det danske samfund. Derfor har jeg også lyttet til råd fra mange forskellige sider. Og jeg synes, at meget taler for en model, hvor vi målrettet kan følge den her gruppe, når de rejser ud – men at vi gør det ved, at FE i hvert enkelt tilfælde indhenter en kendelse fra en dommer. Det kan FE ikke i dag,« siger ministeren.

Dermed lægger han fortsat op til at give efterretningstjenesten udvidede beføjelser, fordi FE endnu vil få mulighed for at sætte gang i overvågningen på et tidligere tidspunkt, end hvad der er muligt i dag. Men det skal altså godkendes af en dommer først.

»Det vil kræve, at vi ændrer FE-loven, så FE får hjemmel til at indhente egne retskendelser som grundlag for en sådan målrettet efterretningsmæssig indsats,« siger han.

Hidtil har FE skullet bede Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at indhente kendelsen, og det har været svært ifølge FE-chef Thomas Ahrenkiel.

I et interview med Ritzau i februar fortalte han, at FE har været forhindret i aflytte formodede terrorister på grund af de nuværende regler.

»Helt konkret har vi oplevet det i forhold til de udrejste til Syrien, hvoraf størstedelen kæmper med terrororganisationen ISIL (Islamisk Stat, red.) og indgår i den gruppe,« sagde Thomas Ahrenkiel dengang.

»Der har vi ikke mulighed for at målrette vores indhentning mod dem, medmindre PET har været i stand til at få en retskendelse på den pågældende, og derefter anmoder os om at lave den indhentning. Det er kun i få tilfælde, det har været muligt,« sagde han.

»Jeg synes samlet set, at der tegner sig en rigtig god løsning, der vil give FE de fornødne redskaber til at sætte tidligt ind mod terrortrusler mod Danmark – også når det kommer fra danske ekstremister i udlandet. Det er mit indtryk, at en sådan løsning vil kunne samle den bredest mulige opbakning,« siger forsvarsministeren.

Det er bare en uge siden, at statsminister Helle Thorning-Schmidt i folketingssalen bebudede, at FE skulle kunne overvåge danske statsborgere i udlandet ikke alene dommerkendelse, men også uden konkret mistanke.

»I den tidlige fase, hvor vi ønsker at kunne overvåge folk mere, vil der ikke nødvendigvis ligge en konkret mistanke eller et tidligere strafbart forhold,« sagde hun.

Danskernes holdning til FE-overvågning uden dommerkendelse:

Forslaget, der altså nu alligevel har fået tilføjet et krav om dommerkendelse, er et af regeringens 12 tiltag i en kommende terrorpakke.

Det manglende krav om kendelse har fået kritik fra flere jurister og Dommerforeningen for at bryde med gængs opfattelse af retssikkerhed.

Og ændringen glæder også hos regeringspartierne selv.

»Jeg tror, mange radikale har haft det svært med forslaget om overvågning uden dommerkendelse. Jeg skal i hvert fald selv være ærlig og sige, at jeg har gået med en rigtig dårlig mavefornemmelse de sidste par uger. Heldigvis lytter vi nu til de mange eksperter, som har kritiseret forslaget. Det bliver ændret, så det kræves en dommerkendelse. En sejr for retsstaten,« skriver retsordfører for Radikale Venstre, Jeppe Mikkelsen på Facebook.