»Det er selve kernen af vores retsstat, vi er inde at pille ved her«

Hvor meget magt skal hemmelige tjenester have i jagten på terrorister?

Og hvor mange juridiske garantier kan et demokrati acceptere at give afkald på, før selve grundlaget for retsstaten svækkes, udhules eller helt kastes over bord?

Ifølge Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance tager regeringen slet ikke disse spørgsmål om retssikkerhed alvorligt nok.

"Det er selve kernen af vores retsstat, vi er inde at pille ved her," understreger han.

Baggrunden er, at der endnu engang er en politisk terrorpakke på vej i kølvandet på en dødelig terrorhandling (den i Frankrig) – det samme skete efter 11. september 2001 (terrorpakke I) og bomberne i London i 2005 (terrorpakke II).

Fra blandt andre juridiske eksperter og bekymrede oppositionspolitikere lyder der nu hård kritik af særligt ét punkt i regeringens foreslåede terrorpakke III – 12-punktsplanen "Et stærkt værn mod terror" til i alt 970 mio. kroner:

Kritikken retter sig mod de udvidede beføjelser, som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bliver stillet i udsigt. Regeringen vil nemlig give tjenesten lov til at overvåge danskere i udlandet uden dommerkendelse, hvis tjenesten vurderer, at personen kan være til fare for Danmark.

I dag må tjenesten ikke målrettet gå efter danskere i udlandet, men skal koncentrere sig om udlændinge. Ifølge flere juridiske og strafferetlige eksperter rokker forslaget ved selve retssikkerheden i vores demokratiske samfund. Grundloven understreger nemlig, at borgerne har ret til et privatliv, og som paragraf 72 siger:

"Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse."

I Folketinget er særligt Enhedslisten og Liberal Alliance bekymrede.

"Regeringen tager ikke spørgsmål om retssikkerhed alvorligt," siger LA's retsordfører Simon Emil Ammitzbøll, mens Pernille Skipper (EL) taler om et opgør med et af selveste grundprincipperne i vores retsstat:

"Jeg er både meget forundret og meget skuffet over, at de radikale og SF øjensynligt bakker op om det her meget alvorlige opgør med et af retsstatens grundprincipper. Det forstår jeg simpelthen ikke. Det er jo partier der plejer at stå vagt om retsstaten. Det virker som en panik-reaktion. Men det er jo netop i situationer som denne at det er politikernes opgave at holde hovedet koldt og beskytte vores demokrati og vores retsstat," siger hun.

Liberal Alliance bakker ganske vist op om, at FE skal kunne overvåge danske statsborgere i udlandet, hvis personerne udgør en trussel mod statens sikkerhed. Men! tilføjer Simon Emil Ammitzbøll:

"Det er dybt problematisk alene at lade FE vurdere, om en sådan overvågning skal iværksættes. Og tilmed under et meget løst tilsyn og uden at have egentlige retsgarantier."

En dommerkendelse er derfor absolut nødvendig, understreger han.

Liberal Alliance er dog parate til at slække på kravene til at få en sådan dommergodkendelse til at overvåge danskere i udlandet. For eksempel kunne man benytte en løs formulering om at personen udgør en "trussel mod Danmark", forklarer Simon Emil Ammitzbøll.

"Altså et andet hjemmelsgrundlag end det, vi bruger indenrigs. Det vigtige er, at et par andre uafhængige øjne kommer ind over vurderingen og sikrer, at FE ikke går udover deres almindelige beføjelser. Det er jo det, der er hele grundlaget for en demokratisk retsstat," siger han.

Men udvander I ikke værdien af en dommerkendelse, hvis I vil slække på, hvad der skal til for at få sådan én?

"Nej, vi sikrer, at folk i udlandet, som udgør en trussel mod Danmark, kan blive aflyttet. Det er et helt legitim formål, som vi bakker op om. Men der skal være en retsgaranti for, at det ikke bare bliver personer, som FE har lyst til at overvåge," siger Simon Emil Ammitzbøll.

I forvejen er kurven over danske statsborgere, der er blevet overvåget af FE uden dommerkendelse opadgående.

Siden 2011 er antallet af oplysninger om danskere, som FE enten selv havde indsamlet eller modtaget fra udenlandske samarbejdspartnere, vokset. Hvor meget ved vi ikke, men at overvågningen er øget fremgår af den sidste redegørelse fra Wamberg-udvalget, som indtil det blev nedlagt i 2013 førte kontrol med Politiets- og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Faktisk blev FE's egen indhentning af oplysninger om danskere "væsentligt intensiveret" i 2013, hedder det i redegørelsen. Stort set alle oplysningerne relaterer sig til terror, og FE giver dem umiddelbart videre til PET.

Elektronisk overvågning af danske statsborgere i udlandet sker dog altid ved "tilfældigheder," understreger Wamberg-udvalget. Det sker for eksempel ved, at FE aflytter en militant ekstremist i udlandet, og det så viser sig, at én af samtalepartnerne har bopæl i Danmark, forklarer Wamberg-udvalget i redegørelsen.

Der er dog undtagelser:

"Undtagelsen herfor er de tilfælde, hvor FE på baggrund af en retskendelse modtaget fra PET målrettet indhenter mod f.eks. danske mobilnumre, hjemmesider eller e-mailadresser. I dette tilfælde er der tale om, at FE indhenter oplysninger på vegne af PET i overensstemmelse med retsplejelovens regler," skriver Wamberg-udvalget.

Med regeringens nye forslag om at give FE lov til at aflytte danske statsborgere i udlandet uden forudgående dommerkendelse, vil FE få videre beføjelser end spionkollegerne i både amerikanske NSA og britiske GCHQ.

Det hævder en ny analyse foretaget af den juridiske tænketank Justitia og lektor Anders Henriksen fra Københavns Universitet, som Politiken omtaler i dag.

“I sin nuværende form indeholder FE-forslaget en alt for bred og upræcis adgang til at foretage indgreb i danske borgeres fortrolige kommunikation uden nævneværdige retssikkerhedsgarantier eller ekstern kontrol,” hedder det blandt andet i analysen.

Og et andet sted:

"Både de regler, der gælder for NSA og GCHQ’s overvågning af egne statsborgere i udlandet, må siges at indeholde bedre retssikkerhedsgarantier end FE-forslaget. Det gælder i særdeleshed for den amerikanske ordning, hvor overvågning kræver forudgående retskendelse af en domstol. Også den britiske ordning kræver forudgående kendelse og opfyldelse af en række objektive kriterier. Kendelsen skal dog udstedes af en minister", står der.

Simon Emil Ammitzbøll forstår slet ikke, at efterretningstjenester i lande, der har været ramt endnu hårdere af terror end Danmark, har mindre beføjelser end regeringen lægger op til at give FE.

"I USA og Storbritannien kan man altså godt sikre, at der er retsgarantier. Hvorfor kan vi så ikke her i landet?" spørger han.

I regeringens udspil hedder det, at FE fremover skal kunne følge en ekstremist i udlandet "når der er grund til at antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed".

Da regeringen præsenterede forslaget på et pressemøde i Statsministeriet torsdag i sidste uge, havde forsvarsminister Nicolai Wammen følgende begrundelse for, at en retskendelse ikke er nødvendig:

"Der er det vigtigt, at vi giver efterretningstjenesten gode redskaber til at beskytte Danmark, og det er det, vi gør med dette initiativ. Det er sådan i dag, at hvis der sidder to mennesker og planlægger en terroraktion mod Danmark eller et andet vestligt land, og den ene er syrer, og den anden er iraker, så må Forsvarets Efterretningstjeneste gerne lytte med. Men hvis den ene er syrer, og den anden er dansker, så man som udgangspunktet ikke. Der synes vi, at der er brug for et stærkere værn mod terror. Derfor foreslår vi det her."

Samtidig forsikrede FE's chef, Thomas Ahrenkiel, i et sjældent interview for nylig, at de nye beføjelser ikke kommer til at betyde masseovervågning af danskere i Syrien og Irak.

"Der skal være grund til at antage, at man har til hensigt at udføre handlinger, som er til skade for Danmarks sikkerhed og danske interesser. Så det er ikke det i sig selv, at man befinder sig i udlandet, der gør, at man vil komme ind under den her bestemmelse, forklarede han til Ritzau.

Ifølge fagfolk giver retsplejeloven dog allerede politi og efterretningstjenester mulighed for i hastetilfælde at overvåge folk og først få en dommerkendelse med tilbagevirkende kraft.

Netop det faktum peger også Simon Emil Ammitzbøll på.

"Det er endnu falsk argument fra regeringen. Sandheden er, at regeringen er kommet med et forslag, som den ikke er interesseret i at gå i dialog om at forbedre. Regeringen tager ikke spørgsmål om retssikkerhed alvorligt," siger han og opfordrer Nicolai Wammen til at lytte til bekymringerne.

Både forsvarsministeren, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har dog understreget, at der bliver holdt øje med, at FE ikke går over stregen.

Regeringen lægger nemlig op til, at det nye uafhængige organ "Tilsyn med Efterretningstjenesterne", som afløste Wamberg-udvalget i 2014, løbende skal orienteres om FE's brug af de foreslåede nye beføjelser. Tilsynet kan til enhver tid kræve oplysninger hos FE, der er "af betydning for tilsynets virksomhed".

"Vi har en kontrol med vores efterretningstjenester. Vi har netop styrket den – og det her nye initiativ vil blive omfattet. Hvis danskere sidder i udlandet og planlægger angreb på Danmark, skal man så bare bakke væk fra det, fordi det tilfældigvis viser sig, at gruppen er anderledes sammensat? Jeg synes, at det er sund fornuft, at Forsvarets Efterretningstjeneste får disse muligheder, ligesom det var sund fornuft at skærpe tilsynet," sagde Morten Østergaard på regeringens pressemøde i sidste uge.

Det er bare ikke godt nok, advarer både Enhedslisten og Liberal Alliance.

"Danmark har et svagere tilsyn med efterretningstjenesterne end andre nordvesteuropæiske lande - eksempelvis Storbritannien og Norge - selv efter den reform, som man lavede sidste år," siger Simon Emil Ammitzbøll.

Også dette ser han som bevis på, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad interesserer sig for juridiske spørgsmål som retssikkerhed.

Kunne man også se det som et tegn på, at regeringen ønsker at kunne beskytte befolkningen bedst muligt mod terror?

"Nej, man kan sige, at regeringen med dens manglende interesse for retssikkerhed fremsætter et falsk dilemma. Der er ikke nogen modsætning mellem de to ting. Både i Norge og USA har bedre retsgarantier og bedre tilsyn end vi har – og der vel ikke nogen, der vil påstå, at de lande ikke tager opgaven alvorligt. Det er simpelthen et pjattet argument."

Også selvom FE's øgede beføjelser bliver brugt mod ganske få danskere, er det en alvorlig sag. Antallet og omfanget er underordnet, understreger han.

"Hvis lovgivningsmagten overtræder én persons rettigheder, er det sådan set ligegyldigt om alle vi andre bliver behandlet ordentligt,"

Hvad siger du til argumentet om, at folk der ikke har noget at skjule ikke har noget at være bekymrede for?

"Folk der siger, at man ikke har noget at frygte, hvis man ikke har noget at skjule, skulle tage at stille sig op på Rådhuspladsen – nøgne og med deres lønseddel og skattebillet om halsen. Så kan vi tage dén diskussion derefter."