Thorning: Danskere skal kunne overvåges uden konkret mistanke

Forsvarets Efterretningstjeneste skal kunne overvåge danske statsborgere i udlandet uden dommerkendelse, selvom der ikke er nogen konkret mistanke imod dem, mener regeringen.

Artiklens øverste billede
Under tirsdagens spørgetime i Folketinget præsenterede statsminister Helle Thorning-Schmidt et nyt argument for at udvide Forsvarets Efterretningstjenestes muligheder for at overvåge danske statsborgere i udlandet.

Der behøver slet ikke være en konkret mistanke rettet mod danske statsborgere i udlandet, før Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal have mulighed for målrettet at overvåge dem – heller ikke selvom personerne aldrig i deres liv har begået noget strafbart.

Baggrunden var, at regeringen – i kølvandet på terrorangrebene i Paris og København – vil give udenrigsefterretningstjenesten FE mulighed for at overvåge, aflytte og udspionere danske statsborgere i udlandet, uden at en dommer på forhånd har godkendt det.

Som lovgivningen er i dag, skal der foreligge en konkret mistanke mod personen, eller vedkommende skal have begået strafbare handlinger. Men det skal der gøres op med, sådan at FE kan iværksætte overvågning af mulige, danske ekstremister langt tidligere, end det er muligt i dag, mener statsministeren.

"I den tidlige fase, hvor vi ønsker at kunne overvåge folk mere, vil der ikke nødvendigvis ligge en konkret mistanke eller et tidligere strafbart forhold," sagde hun i folketingssalen.

"De (FE, red.) skal selvfølgelig også have mulighed for at følge danske ekstremister i Syrien, og det skal de gøre på et tidligere tidspunkt, end man i dag vil kunne få en dommerkendelse på," tilføjede hun senere.

Forinden havde Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen spurgt, om det gjorde indtryk på hende, at nogle af landets førende juraeksperter udtrykker alvorlig bekymring over udsigterne til FE's nye beføjelser.

Ifølge flere juridiske og strafferetlige eksperter, herunder professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, og direktør for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, rokker overvågning uden dommerkendelse nemlig ved de mest grundlæggende principper i vores retsstat.

Også hos de Radikale har flere kritiske røster i baglandet taget afstand fra regeringens forslag, som også splitter blå blok, hvor Liberal Alliance er indædt modstander af at aflytte danskere uden først at have fået grønt lyst fra en dommer.

Men Thorning stod fast på, at FE skal have denne nye mulighed. Som kravene er i dag, ville det nemlig ofte blive sådan, at FE ikke havde nok beviser til at få en dommerkendelse.

"Jeg har fuld respekt for, at man kan være uenig i dette forslag," sagde Thorning, men:

"Selvom man ikke har mulighed for at få en dommerkendelse, fordi der ikke er nogen konkret mistanke om terror, vil vi gerne have mulighed for at holde øje med, hvem en person kommunikerer med – også selv om de er danskere," sagde Thorning under debatten.

Helle Thorning-Schmidt understregede, at det er vigtigt at huske på, hvad der er baggrunden for de øgede beføjelser til FE.

"Udfordringen er, at der er nogle mennesker, der er vokset op i Danmark, som desværre udgør en væsentlig del af terrortruslen mod Danmark," sagde hun og fortsatte:

"Der er behov for, at vi får endnu bedre muligheder for, at vi kan værne os selv imod den terrortrussel."

Antallet af danskere, der er blevet overvåget af FE uden en dommerkendelse er i forvejen stigende.

Siden 2011 er mængden af oplysninger om danskere, som FE enten selv har indsamlet eller modtaget fra udenlandske samarbejdspartnere, vokset. Hvor meget ved vi ikke, men at overvågningen er øget fremgår af den sidste redegørelse fra Wamberg-udvalget, som indtil det blev nedlagt i 2013 førte kontrol med Politiets- og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Faktisk blev FE's egen indhentning af oplysninger om danskere "væsentligt intensiveret" i 2013, hedder det i redegørelsen. Stort set alle oplysningerne relaterer sig til terror, og FE giver dem umiddelbart videre til PET.

Elektronisk overvågning af danske statsborgere i udlandet sker dog altid ved "tilfældigheder," understregede Wamberg-udvalget. Det sker for eksempel ved, at FE aflytter en militant ekstremist i udlandet, og det så viser sig, at én af samtalepartnerne har bopæl i Danmark, forklarer Wamberg-udvalget i redegørelsen.

Der er dog undtagelser:

"Undtagelsen herfor er de tilfælde, hvor FE på baggrund af en retskendelse modtaget fra PET målrettet indhenter (oplysninger, red.) mod f.eks. danske mobilnumre, hjemmesider eller e-mailadresser. I dette tilfælde er der tale om, at FE indhenter oplysninger på vegne af PET i overensstemmelse med retsplejelovens regler," skriver Wamberg-udvalget.

Det er helt fundamentalt for en retsstat, at man selvfølgelig ikke bare lader Forsvarets Efterretningstjen-este eller PET eller politiet lave indgreb over for borgere, uden at man får en dommer ind over.

Johanne Schmidt-Nielsen

"Det er helt fundamentalt for en retsstat, at man selvfølgelig ikke bare lader Forsvarets Efterretningstjeneste, PET eller politiet lave indgreb over for borgere, uden at man får en dommer ind over," sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun spurgte også statsministeren til en knap tre uger gammel udtalelse, som der nu er sået alvorlig tvivl om.

Til flere medier har Thorning sagt, at FE med de nuværende regler skal afbryde en eventuel telefonaflytning af en udenlandsk person, hvis der pludselig kommer en dansker ind over linjen.

Eksemplet var et argument for regeringens forslag om, at udvide FE's muligheder for overvågning. Ifølge eksperter er problemet bare, at statsministerens udtalelse var forkert. For det er allerede i dag tilladt for FE at aflytte danske statsborgere, så længe det sker som såkaldte "tilfældighedsfund" i forbindelse med aflytning af udlændinge – altså dem, som Wamberg-udvalget også nævnte i deres redegørelse fra sidste år.

Derfor kan eksemplet ifølge eksperterne, blandt andre Anders Henriksen, lektor på juridisk fakultet på Københavns Universitet, ikke bruges som argument for udvidelsen af FE's beføjelser, skrev Jyllands-Posten i forrige weekend.

I et brev til Folketingets formand, som også er sendt til Enhedslisten, har statsministeren afvist at uddybe udtalelsen i folketingssalen.

Det fik under spørgetimen Johanne Schmidt-Nielsen til at spørge, om Helle Thorning-Schmidt fastholder sin udtalelse.

"Erkender statsministeren, at det ikke er korrekt?" spurgte den politiske ordfører.

Men Thorning nåede aldrig at svare på spørgsmålet, før hendes taletid var udløbet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen