Politikere tvivler på Putins atomtrussel

Da krisen i Ukraine så ud til at kunne koste Rusland ”kronjuvelen” Krim, var præsident Putin klar til at aktivere det russiske atomberedskab for at beskytte den russiske befolkning på den omstridte halvø i Sortehavet.

Det sagde Kremls magtfulde mand selv i en opsigtsvækkende dokumentarudsendelse, som blev vist på russisk stat-TV søndag aften.

”Vi var klar til at gøre dette,” sagde Putin om at aktivere atomberedskabet.

”Krim er vores territorium historisk set. Der bor russere dér. De var i fare. Vi kunne ikke lade dem i stikken," sagde han ifølge BBC’s oversættelse af dokumentaren »Krim – vejen til Moderlandet«.

Udsendelsen var en godt og vel tre timer lang hyldest til Ruslands overtagelse af Krim, hvor der ikke blev sparet på filmiske virkemidler. Dramatisk underlægningsmusik, tungt militærudstyr og truende helikopterformationer strøg hen over skærmen, mens bjerglandskaber og Sortehavet panorerede i baggrunden.

Og når lederen i Moskva ligefrem bringer atomvåben på banen, kan det være svært ikke at komme til at tænke på Den Kolde Krigs atomspøgelse.

Men hverken SF’s tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen eller Dansk Folkepartis forsvarsordfører tror på, at Putin rent faktisk var parat til at anvende atomvåben.

Holger K. Nielsen mener dog, at Putins udtalelse viser hvor "krigerisk" han kan være, og at atomtruslen er et udtryk for et ”yderst farligt aggressionsniveau.”

"Atomvåben er noget man bruger, når man er villig til at udslette fjendens civilbefolkning. Men alene truslen om at bruge atomvåben har stor politisk gennemslagskraft, og det er både et signal til Putins egen befolkning og til Vesten" siger han.

Det er altså lige så meget et politisk kort, som Putin spiller, mener den tidligere danske udenrigsminister. Han ser dog også udmeldingen som et tegn på en vis desperation fra Putins side.

"Alle ved jo, at Rusland har atomvåbnene. Alle ved, at hvis det ender med en militær konfrontation mellem Rusland og Vesten, så er der en risiko for, at der bliver anvendt atomvåben. Men at true med atomvåben på et tidspunkt, hvor der slet ikke er antydninger af, at Vesten vil gribe ind militært – det siger meget om Putin," siger Holger K. Nielsen.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup advarer mod at overfortolke enkeltudtalelser fra Putin.

"Jeg mener ikke, at Rusland udgør en trussel mod Danmark, og jeg tror heller ikke, at Putin virkelig er parat til at bruge atomvåben mod Vesteuropa," siger hun.

Hun tolker derfor udtalelsen som en replik til Putins hjemlige publikum, som han har brug for at vise, at han tog Krim-krisen yderst alvorligt.

"Krim er en kronjuvel, som Rusland aldrig ville kunne lade gå over til Vesten. Alle vidste, at det ville komme på et eller andet tidspunkt," siger Marie Krarup, som selv er uddannet reserveofficer med en grunduddannelse i russisk.

Så længe Ukraine og Rusland var nære allierede forud for revolutionen i Kiev var Krim-spørgsmålet ikke aktuelt, men da Ukraines præsident Viktor Janukovitj blev væltet og de pro-europæiske kræfter overtog magten, blev situationen højspændt.

Det er heller ikke første gang, at Putin nævner atomvåben i forbindelse med krisen. I august sidste år advarede han det internationale samfund mod at provokere Rusland.

"Jeg vil minde jer om, at Rusland er et af de mest magtfulde atomlande. Dette er virkeligheden, ikke blot ord," sagde Putin dengang.

Søndagens TV-udsendelse om Krim efterfølges mandag af en uventet , fem dage lang militærøvelse i Ruslands arktiske egne. Ifølge russiske nyhedsbureauer deltager 38.000 mand, 41 flådeskibe, 15 ubåde, 110 fly og helikoptere i øvelsen, som angiveligt har til formål at teste beredskabet i Ruslands nordlige flåde. Nyhedsbureauet Interfax skriver, at Vladimir Putin – som i dag har vist sig offentligt for første gang i ti dage – har beordret "fuld kampberedthed".

Annekteringen af Krim skriver sig desuden ind i den aktuelle, hjemlige debat om, hvordan det danske forsvar se ud i fremtiden.

Efter 10-15 års krig mod dårligt udrustede Taliban-krigere og somaliske pirater skal det danske forsvar nemlig omstilles til at kunne kæmpe mod en helt anden og mere ligeværdig modstander, sagde forsvarschef, Peter Bartram, for nylig i et interview med Jyllands-Posten.

Han ville ikke sætte navn på fjenden, men bekræftede man især har været aktiv i relation til den østlige del af Nato.

”Danmark var blandt de lande, der først stillede med kampfly, da de baltiske lande sidste år bad om hjælp, ligesom vi stillede med både soldater og kampvogne, da der var øvelse i Baltikum. Vi har også fly, der patruljerer i østersøområdet, ligesom vi har haft et antiminefartøj stationeret i Østersøen,” sagde Peter Bartram.

Dansk Folkeparti har længe ment, at det danske forsvar skal vende tilbage til hovedopgaven, som går ud på at forsvare nationen snarere end at udsende styrker til internationale opgaver på den anden side af kloden. Og hvis det stadig større fokus på Rusland og "truslen fra øst" kan skubbe den udvikling på vej, vil det blive bifaldet af DF.

"Det danske forsvar skal altid kunne forsvare det danske territorium. Færdig slut. Og hvis Putin nu hjælper os til det, fordi folk bliver bange for ham, så har jeg en vis taknemmelighed over for Putin," siger Marie Krarup.

Holger K. Nielsen mener dog ikke, at Putins fornyede raslen med sablen bør give anledning til nogen særlig forandring af det danske forsvar.

"Jeg synes det er rigtigt, at NATO styrket den kollektive sikkerhed omkring de baltiske lande, hvor Ruslands handlinger er med til at destabilisere," siger han.

"En af grundene til at Vesten har fraskrevet sig muligheden for at gå ind i Ukraine militært er jo angsten for at krisen vil eskalere, og det vil kunne ende med en atomkrig," siger Holger K. Nielsen.

Senere i dag vil EU's udenrigsministre igen fordømme, det de kalder Ruslands "ulovlig invasion" af Krim.