S afviser V-tanker: 24-årsreglen bliver, som den er

En ændring af 24-årsreglen kan medføre flere tvangsægteskaber, mener Socialdemokraterne. DF og LA ser ingen problemer.

Artiklens øverste billede

Venstre begiver sig ned ad en farlig vej, ved at lege med tanken om at pille ved den omstridte 24-årsregel.

Det mener Socialdemokraterne, efter et lækket arbejdspapir fra Venstre viser, at Danmarks største parti overvejer at lade 24-årsreglen for familiesammenføringer ramme færre udlændinge. Kun udlændinge, som vurderes at være "mindre integrationsegnede" skal omfattes, foreslår Venstre i det endnu foreløbige oplæg.

Men det bliver et stort nej fra Socialdemokraterne:

"Det er alt for risikabelt at begynde at fifle med 24-årsreglen," siger partiets integrationsordfører Mette Reissmann.

Venstre opstiller fem punkter, der skal bruges til at vurdere om en ansøger er integrationsegnet eller ej:

  • Deltagelse i samfundslivet i et demokratisk samfund baseret på friheds- og lighedsværdier.
  • Erhvervserfaring, særligt erfaring der er relevant for det danske arbejdsmarked.
  • Uddannelse, hvor der lægges særlig vægt på højere uddannelser inden for områder, der er eller kan blive relevante for Danmark.
  • Kendskab til nordiske sprog, engelsk og tysk med videre.
  • Integrationsrelevante forhold i øvrigt. Dette punkt uddybes ikke nærmere.

Mette Reissmann advarer kraftigt imod ideen:

"24-årsreglen var ment som et værn mod tvangsægteskaber, og der stor risiko for, at man falder tilbage til tidligere, hvor vi så unge mennesker blive gift mod deres vilje," siger hun om prøveballonen fra Venstre.

Men hvis man læser Venstres skitse, ville sådanne personer formentlig falde ind i kategorien "mindre integrationsegnede," og så skulle 24-årsreglen jo stadig gælde...

"Det er ikke sikkert. Sådan er det med Venstres udspil. Man kan lave alle mulige konstelationerner. Hvad hvis man kommer som muslimsk amerikaner? Eller ateist fra Pakistan? Det er noget roderi."

S: Vi er ikke uddannelsessnobber

Socialdemokraterne mener, at Venstre lægger op til for meget forskelsbehandling af udlændinge ved for eksempel at give positiv særbehandling til udlændinge med høje uddannelser.

"Vi synes, at de regler, vi har i dag er stramme og gode, og vi er ikke uddannelsessnobber. Danmark har ikke kun brug for folk med en universitetsgrad fra Harvard i lommen. Danmark har også brug for alle mulige andre typer. Og dem, der kan bidrage til fællesskabet, skal være velkomne," siger Mette Reissmann.

Hvorfor vil I så bevare 24-årsreglen?

"Så er vi tilbage ved afsættet for 24-årsreglen. Reglen er jo et værn mod tvangsægteskaber. Det var derfor, den blev indført, og derfor vi både vil bevare den og tilknytningskravet," siger Mette Reismann.

Det lækkede Venstre-oplæg indeholder en lang række stramninger på stort set alle områder af udlændingepolitikken. Indtil videre er tankerne dog kun på skitseniveau og mangler stadig endelig godkendelse i folketingsgruppen. Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, som er en af hovedkræfterne bag det nye udlændingeudspil, ønsker derfor ikke at uddybe planerne, før det endelige forslag bliver præsenteret på partiets sommergruppemøde 8. august.

Liberal Alliance: Mere fokus på selvforsørgelse

Modsat Socialdemokraterne bakker Liberal Alliance dog op om Venstres ny tanker om 24-årsreglen.

"Det er positivt, at den regel - som jo nok ikke er den mest optimale - bliver mere målrettet," siger integrationsordfører Merete Riisager (LA).

Generelt vil Liberal Alliance forenkle hele udlændingesystemet, sådan at selvforsørgelse kommer mere i centrum. Og det lægger Venstre op til på flere punkter, hvilket glæder integrationsordføreren.

LA vil dog gå længere end Venstre på dette område og foreslår blandt andet, at indvandrere skal være forpligtet til at købe privat sundhedsforsikring de første fem år i Danmark for at få opholdstilladelse. Samtidig skal indvandrere heller ikke have adgang til sociale ydelser de første fem år her i landet, mener partiet.

"Så i Liberal Alliance er vi åbne over en dialog med Venstre om et skabe et nyt udlændingesystem," siger Merete Riisager.

DF: Pyt med ændringer

For Dansk Folkeparti har 24-årsreglen ikke længere samme værdi, som den havde i 00erne, forklarer udlændingeordfører Martin Henriksen. Han mener ikke længere, at reglen er garant for en stram udlændingepolitik.

"Vi gik allerede væk fra at betragte 24-årsreglen som den store åbenbaring, da vi lavede pointsystemet i 2010. I offentligheden er 24-årsreglen måske stadig symbolet på en stram udlændingepolitik, men vi mener ikke længere den er nok," siger han.

Derfor har DF heller ingen problemer med, at Venstre vil undtage "integrationsegnede" indvandrere fra reglen.

"Det er udmærket. Vi har ingen problemer med at en 22-årig australier kan komme til Danmark, hvis han eller hun er velfungerende og har gode forudsætninger for at kunne lære det danske sprog," siger Martin Henriksen.

Han glæder sig i stedet over, at Venstre har planer om at vende tilbage til det skærpede udgave af tilknytningskravet. Den siger, at et par, der gerne vil familiesammenføres skal have en samlet tilknytning til Danmark, som er "væsentligt større" end til hjemlandet - ikke bare "større".

Modvillig accept fra SF og R

SF og De Radikale har aldrig brudt sig om 24-årsreglen, men accepterede, at der ikke var flertal for at fjerne den, da regeringensgrundlaget blev forhandlet på plads i "det sorte tårn" tilbage i 2011. Til gengæld afskaffede Thorning-regeringen VKs pointsystem, som blandt andet gav udlændinge med høje uddannelser på anerkendte universiteter fortrinsret til at få dansk opholdstilladelse.

Tidligere på sommeren sagde De Radikales gruppeformand Christian Friis Bach, at partiet - på trods af grundlæggende modstand - også vil bevare 24-årsreglen efter næste valg. Udtalelsen blev dog hurtigt korrigeret af partiformand Margrethe Vestager (R), som sagde, at beslutningen endnu ikke var truffet.

Sidste år fastslog erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, at Socialdemokraterne vil stå fast på, at bevare både 24-årsreglen og tilknytningskravet efter næste valg.

Kritik af reglen

24-årsreglen er ofte blevet kritiseret for at ramme for bredt eller for slet ikke at have haft den ønskede effekt. Kritikere har for eksempel hævdet, at tvangsægteskaberne, som man ønskede at forhindre, blot er rykket til udlandet.

I 2009 viste en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) dog, at de ændrede familiesammenføringsregler havde betydet, at etniske minoritetsunge giftede sig senere. Det ændrede mønster betød samtidig et fald i antallet af familiesammenføringer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.