Fortsæt til indhold
Politik

Prisen for militære skibe til Arktis kan skabe politisk kovending: »Vi er alvorligt bekymrede«

Et alternativt tilbud kan lokke politikerne, mens prisen for at bygge arktiske skibe i Danmark har udsigt til at blive højere end forventet.

Det var et projekt, der skulle signalere styrke og sammenhold i Danmark.

Ved at bygge en række nye skibe til Arktis og Grønland ville der ikke alene blive skabt danske arbejdspladser. Det ville også sende et signal om Danmarks evne til at forsyne sig selv militært midt i en usikker verdensorden.

Nu er der imidlertid opstået uenighed om, hvorvidt det er den rigtige kurs.