Vi bad en ekspert scrolle gennem Troels Lund Poulsens Instagram – og hans dom er brutal: »Det her er simpelthen for mærkeligt«
Der er noget helt galt på Venstres sociale medier, vurderer ekspert i politisk kommunikation Benjamin Rud Elberth. Han har især ét råd til Troels Lund Poulsen, der kan virke paradoksalt midt i partiets krise.
Benjamin Rud Elberth scroller på sin mobiltelefon, indtil tommelfingeren stopper ved en video.
Han trykker på den, og Troels Lund Poulsen toner frem på skærmen.
Benjamin Rud Elberth er stille i de 27 sekunder, videoen varer.
»Det her er måske det bedste eksempel på noget, der ikke virker,« siger han så:
»Altså, det fungerer faktisk overhovedet ikke.«