»Jeg erindrer ikke, at sammenhængskraften mellem land og by har været så truet«

Sidste uges kvælstoflov var ikke kun et alvorligt slag for danske landmænd.

Den var en syl ind i hele sammenhængskraften mellem land og by, lyder det nu fra Landdistrikternes Fællesråd. Formanden mener, at regeringen med en »konfrontatorisk og uforsonlig linje« øger en alvorlig kløft mellem land og by.

Formand Steffen Damsgaard har i snart 20 år stået i front for landets yderområder.

»Jeg erindrer ikke, at sammenhængskraften mellem land og by har været så truet, som vi har set med kvælstofloven,« siger han.

Han mener, at regeringen og den ansvarlige minister, Christian Rabjerg Madsen (S), har bidraget til »polariseringen« i debatten om kvælstofloven.

En linje, der frustrerer i yderområderne, og som får landdistriktsformanden til at bringe en advarsel.

»Det er Danmark, der knækker over,« siger han.

Hver 10. indbygger er forsvundet i Lemvig

Kvælstofloven føres igennem helt uden beregninger på, hvor mange arbejdspladser den vil fjerne lokalt i landdistrikterne.

Sikkert er det, at landbrugene og følgeerhvervene - slagterier og mejerier, smede og maskinhandlere eksempelvis - i altovervejende grad befinder sig i de tyndere befolkede egne, og det altså er her, konsekvenserne vil være størst, påpeger Damsgaard.

»Man har svært ved at forholde sig til, hvad det her kommer til at betyde i yderkommunerne i forhold til beskæftigelsen, også i følgeerhvervene.«

I store dele af landdistrikterne tegner landbrug og følgeerhverv sig op for op til 50 procent af de private arbejdspladser.

Den heftigt debatterede lov vil ifølge Steffen Damsgaard accelerere den mest ødelæggende udvikling i de tyndere befolkede egne: affolkningen.

20 ud af landets 98 kommuner oplever allerede nu hvert år, at der bliver færre indbyggere. F.eks. har landdistriktsformandens egen kommune, Lemvig, på 10 år mistet knap hver 10. indbygger.

Færre indbyggere betyder færre skoler, daginstitutioner, lokale købmænd og arbejdspladser.

»Der er områder, hvor der bliver længere til skoler og institutioner, hvor der bor færre og fødes færre børn. Der er eksempler på, at borgere får revitaliseret et område og sat ting i gang - på trods. Men der er også mange lokalsamfund, hvor man ser forfaldet brede sig. Som bliver mindre attraktive, huspriserne falder, boliger skal rives ned. På et tidspunkt skal man overveje at banke på dørene hos de sidste beboere og spørge, om de egentlig helst vil derfra.«

Overfinansiering af København

I en fremskrivning, Boligøkonomisk Videncenter under Realdania lavede sidste år, hed det sig, at over halvdelen af kommunerne i 2050 vil have befolkningstilbagegang hvert år.

»I de kommuner, hvor der er det her opbrud, er det svært at holde på arbejdsstyrken. Der er kommuner, som er voldsomt udsultede økonomisk. Hvis man ikke får rettet op på det her, så er der kommuner, der bliver afviklet. Vi vil se kommuner, der kæmper en forgæves dødskamp for at få flere tilflyttere. Der knækker Danmark over. Der er ellers masser af potentiale for udvikling - i hele landet,« siger Steffen Damsgaard.

Handler det hele bare om at få flere penge?

»Man har udsultet landkommunerne. Det handler også om investeringer i infrastruktur og om at gøre boligmassen mere attraktiv. Om udflytning af statslige arbejdspladser og uddannelser. Om nære sundhedstilbud. Der foregår en overfinansiering af København lige nu, så der skal ske en markant omfordeling,« siger han.

Specifikt omkring kvælstofloven ville det have været oplagt at lave en implementeringsperiode, mener Damsgaard.

»Det har fagfolk, eksempelvis professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, også sagt. Gerne fem år. Vi er jo alle enige i, at vi skal have en markant forbedring af vores vandmiljø. Men man har anlagt en så uforsonlig og konfrontatorisk linje,« siger han med henvisning til regeringens kurs.

Linjen er rykket bagud

Steffen Damsgaard er ellers kendt for at tale landdistrikterne op.

Han fremhæver ofte undersøgelser, der viser, at folk på landet trives og nyder deres liv, er gladere end dem i byerne og indgår i stærke sociale fællesskaber.

I sommer sendte han roser afsted til den nytiltrådte S-SF-M-R-regering og dens grundlag, hvor der ifølge Damsgaard var flere positive takter, når det gjaldt hensynet til yderområderne.

En kommende »helhedsplan« for landdistrikterne, nemmere udskiftning af asbesttag, 100 millioner til bustrafikken og en modernisering af planloven.

Nu er tonen mere negativ. Hvordan hænger det sammen?

»Jeg er stadig meget glad for, at der kommer en helhedsplan. Men lige nu har regeringen rykket startlinjen bagud. Vi har et behov for, at regeringen viser noget, en retning, for ellers knækker Danmark over for alvor.«

»Tæt på vred«

Minister for landdistrikter, Signe Munk (SF), ønsker ikke at kommentere Damsgaards kritik. Men minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), vil gerne klart slå fast, at »jeg og vi på intet tidspunkt har været konfrontatoriske.«

»Jeg har været i tæt dialog med landbruget hele vejen igennem. Det at være i dialog er ikke det samme, som at give landbruget ret, men det er noget sludder at kalde os konfrontatoriske. Jeg bliver faktisk tæt på vred over den anklage.«

Rabjerg forsvarer kvælstofloven med, at den blot gør den grønne trepartsaftale til virkelighed, som landbruget selv var med til at indgå i 2024. Allerede dengang blev der nemlig aftalt regulering, hvis frivillig arealomlægning ikke var nok til at beskytte fjorde og vandløb.

»Jeg synes, Steffen Damsgaard skal tage tilbage og snakke med de mennesker, der bærer omkostningerne ved landbruget. Det er selvfølgelig alle danskere, men det er i meget høj grad også de danskere, der bor i landdistrikterne. Når fedtemøg ødelægger badeturen, så rammer man i meget høj grad mennesker i landdistrikterne. Det tror jeg måske, Steffen misforstår. Og der tror jeg, han begår en meget alvorlig fejl.«

Kan du ikke genkende bekymringen for arbejdspladser i landdistrikterne?

»Jeg tror, at rigtig mange har et billede af, at landbruget altid har reformeret sig, men også fortsat har et behov for at reformere sig, så vi får et stærkt landbrug, som producerer på en måde, så vi også kan have liv i fjordene. Det er klart det budskab, jeg hører mest.«

Tror du, at skellet mellem land og by er blevet øget eller mindsket med den her regulering?

»Jeg tror, det er et blandet billede. Nogle er uenige med os, men jeg tror, at der er flere i landdistrikterne, der er enige med os. Men det er klart, at debatten har været hård.«

Mener du ligefrem, at kvælstofloven mindsker skellet mellem land og by?

»Det ved jeg ikke. Jeg tror måske, der skal mere til. Men at treparten og loven rykker land og by længere fra hinanden, det køber jeg simpelthen ikke.«