Midt i historisk krise vil regeringen give USA's militær hidtil usete beføjelser i Danmark: »Det er fuldstændig vanvittigt«

Amerikanske fly, kampvogne og tropper med »uhindret adgang« til tre militærbaser i Jylland.

Soldater, der kan begå forbrydelser i Danmark uden at blive straffet i vores retssystem.

Voldsomme våben, som kan transporteres gennem landet.

Endda komponenter, der kan bruges i masseødelæggelsesvåben.

Danmark er få skridt fra at vedtage en historisk forsvarsaftale med USA, der vil give amerikanerne hidtil usete beføjelser til at bevæge sig rundt i Danmark og bruge militærbaserne i Karup, Skrydstrup og Aalborg.

Det viser et nyt lovudkast, som Jyllands-Posten har gennemgået.

Aftalen med USA blev indgået i december 2023, men er endnu ikke stemt igennem af Folketinget.

Dengang levede vi i en helt anden geopolitisk virkelighed; præsidenten hed Joe Biden, og amerikanerne havde hverken truet Danmark med handelskrig eller åbnet for at bruge militær magt i bestræbelserne på at overtage Grønland.

Planen er, at Folketinget allerede her i februar skal stemme om aftalen.

Vedtages den, er den uopsigelig i 10 år.

Det får nu debatten til at blusse kraftigt op.

»Det er fuldstændig vanvittigt at indgå en i 10 år uopsigelig aftale om, at amerikanerne kan føre forsvarspolitik fra dansk territorium på et tidspunkt, hvor de truer os med både det ene og andet,« siger Trine Pertou Mach, udenrigsordfører i Enhedslisten:

»Vi giver USA eksklusiv adgang til tre områder i Danmark. De kan opbevare våbentyper, vi ikke ved noget om, fordi danske myndigheder ikke har adgang. Vi kan ikke kontrollere, hvad der befinder sig på dansk territorium. Og så bryder vi med et helt grundlæggende dansk princip om, at vi ikke har fremmede soldater på dansk jord i fredstid.«

Enhedslisten kræver, at aftalen rives over.

I den borgerlige lejr er der også uro.

»Vi står i en urolig tid, hvor den nye amerikanske præsident udstikker en helt ny kurs over for Danmark og Grønland,« udtaler Mona Juul, formand for De Konservative.

Hun kræver svar på, hvorfor Folketinget skal vedtage loven netop nu.

»Der skal være tid til en grundig debat – både i Folketinget og i offentligheden. Der vil utvivlsomt melde sig en lang række spørgsmål, som regeringen skal svare på.«

»Jeg tror, alle er bekymrede for den situation, som vi står i nu i forbindelse med præsident Trumps udtalelser om Grønland,« udtaler Alex Vanopslagh, partiformand for Liberal Alliance.

Han kalder dog fortsat USA for vores vigtigste allierede:

»Derfor skal vi heller ikke for nuværende gå ud og lave om på de aftaler, som vi allerede har indgået med amerikanerne.«

»Nybrud i dansk forsvarspolitik«

Den nye aftale med USA har været flere år undervejs.

Helt tilbage i 2022 annoncerede regeringen, at Danmark og USA ville lave en ny aftale, der kunne give amerikanerne adgang til baser i Danmark.

Siden forhandlede man intenst i København og Washington.

I slutningen af 2023 kunne statsminister Mette Frederiksen (S) præsentere det, hun selv kaldte et »nybrud i dansk forsvarspolitik«.

Unge amerikanske soldater samt masser af våben og materiel skulle fremover permanent kunne placeres på de tre flyvestationer i Jylland.

»Det er altid klogt at have et så tæt samarbejde med amerikanerne som overhovedet muligt,« sagde Mette Frederiksen.

Dengang som i dag er idéen, at USA via adgang til Danmark bedre kan beskytte Østersøen og resten af Europa mod et aggressivt Rusland.

Lovudkastet til den nye forsvarsaftale er 171 sider langt.

Jyllands-Posten har gransket dokumentet, der på flere stræk er særdeles opsigtsvækkende.

Forestil dig, at en amerikansk soldat bryder loven. Kører en ned eller ender i et skænderi og slår vedkommende. I det tilfælde har Danmark afgivet førsteretten til at retsforfølge vedkommende.

»Vi afgiver meget kontrol til USA«

I Finland, Norge og Sverige har man indgået lignende aftaler med USA.

I lyset af Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har partiet Rødt i Norge for nylig krævet aftalen opsagt. Aftalen giver USA adgang til hele 12 baser.

Samtidig er Danmark tilsyneladende parat til at åbne døren mere for USA end vores nordiske naboer.

Det vurderer Peter Vedel Kessing, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder:

»Vi afgiver meget kontrol til USA.«

Vores nordiske nabolande har sikret sig, at de amerikanske styrker som udgangspunkt kun kan udøve magt på baserne, som USA har ansvaret for.

I den danske aftale har de amerikanske styrker også visse beføjelser uden for baserne, siger han:

»Aftalen er mere vidtgående ift., hvad amerikanerne kan gøre over for personer på dansk territorium og over for danskere.«

Han nævner som et tænkt eksempel, at amerikanerne transporterer våben rundt i landet. Der opstår en demonstration, som eskalerer.

Hvis amerikanerne skyder eller bruger anden magtanvendelse, er det efterfølgende USA, der skal undersøge, hvad der skete – og om det var en overreaktion.

Sascha Faxe, forsvarsordfører i Alternativet, finder det »absurd«, at regeringen vil gennemføre aftalen om amerikanske styrker i Danmark i den nuværende situation.

Partiet var i forvejen meget kritisk over for forsvarsaftalen, men Trumps meldinger har været »en forstærker« på Alternativets modstand, forklarer hun.

Enhedslistens kritik er endnu hårdere:

»Vi lægger os fladt ned for amerikanerne. Hvis de siger hop, så hopper Danmark. Det er et fuldstændig vanvittigt tidspunkt at sende det signal på. Med Donald Trump er det virkelig svært at matche idéen om, at vi deler sikkerhedspolitiske interesser med USA, med virkeligheden,« siger Trine Pertou Mach.

USA er fortsat en af vores vigtigste allierede. Gør truslen fra Rusland det ikke nødvendigt at indgå sådan en aftale her?

»En allieret i hvad? Donald Trump siger hver dag noget nyt, som strider imod de sikkerhedspolitiske værdier og interesser, vi har i Danmark, Europa og Norden.«

Ville en opsigelse af aftalen i 11. time ikke være en eskalering af den konflikt, Danmark og USA står midt i?

»Som land er vi nødt til at gøre op med os selv, hvor vi står i en sådan situation, når hele den geopolitiske orden vakler. Der mener vi, at man skal stille sig på folkerettens og den globale retsordens side. Når en ellers tæt allieret opfører sig i modstrid med de grundprincipper, må man drage konsekvenserne af det.«

Lovbrud i fritiden

Hos Institut for Menneskerettigheder vækker det opsigt, at Danmark afgiver førsteretten til at retsforfølge soldater, der begår lovovertrædelser uden for tjeneste.

»Normalt vil et lovbrud begået i fritiden være op til danskerne at efterforske. Men ikke i dette tilfælde,« siger Peter Vedel Kessing:

»Så er det tilsyneladende op til amerikanerne at retsforfølge ham.«

Et tænkt eksempel kunne være en amerikansk soldat, der tager i en dansk biograf eller på et dansk diskotek og kommer op at slås.

Ifølge instituttet bør det i langt højere grad afklares, hvornår et lovbrud begået af en amerikansk soldat er begået i tjeneste eller i privaten.

Peter Vedel Kessing lægger også vægt på, at aftalen ikke udpensler, hvor mange tropper USA kan sende til Danmark.

Hos Danmarksdemokraterne vil man stemme for aftalen.

»Vores udgangspunkt er, at Danmark skal stå ved de aftaler, vi indgår. Jeg mener også, at det – uanset hvilken administration, der er i Washington – er i Danmarks interesse at have et stærkt militært samarbejde med USA og de øvrige Nato-allierede. Så vores udgangspunkt er at stemme for lovforslaget,« udtaler partiformand Inger Støjberg.

Heller ikke SF vil stemme imod:

»Jeg må ærligt sige, at med den usikkerhed, der er i verden lige nu, og med den sikkerhedspolitiske situation, vi står i og vil stå i mange år frem, skal man have nerver af stål for at sige nej. USA er stadig rygraden i Nato og dermed Danmarks sikkerhedsgaranti,« siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF).

Jyllands-Posten har spurgt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), hvorfor amerikanske soldater skal have særrettigheder i Danmark.

Og om, hvorfor man ikke pauser aftalen, indtil Donald Trump har garanteret ikke at anvende militær magt for at overtage en del af kongeriget.

Løkke udtaler i en kort, skriftlig kommentar:

»USA er stadig sikkerhedsgaranten for Europa. Et stærkt bilateralt forhold og et tæt samarbejde i Nato er derfor afgørende for Europas sikkerhed. Forsvarssamarbejdsaftalen giver USA mulighed for i endnu højere grad at styrke Natos kollektive afskrækkelse og forsvar i Europa. Derfor er den stadig vigtig.«