Fortsæt til indhold
Politik

Der er noget, vi ikke har forstået om pensionen, siger professoren. Så her er historien om Julie Marie

Der skete en fundamental fejl, da det blev aftalt, at pensionsalderen skal stige, siger professor. Så her er historien om, hvordan det vil få konsekvenser. Og om Julie Marie, der måtte kalde drengene hjem fra gadekæret, da hendes mand pludselig faldt om.

Min datter blev født i 2019. Hun er fem år gammel og kan godt lide hunde, farven lilla og at se fjernsyn.

Hun ved ikke, hvad pension er. Hun gider tydeligvis ikke snakke om det, for hun vil hellere spille Uno.

Hendes tipoldemor Julie Marie blev født i 1902. Hun måtte så grueligt meget igennem.