Regeringen vil betale for grøn trepart med metode, som tillader flere CO₂-udledninger: »Noget af det dårligste, man kan gøre for klimaet«
Midt i intense forhandlinger om en grøn trepartsaftale kan Jyllands-Posten nu fortælle, at regeringen vil finansiere dele af aftalen ved at sælge CO₂-kvoter i massevis. Kvoter, som man ellers havde tænkt sig at annullere til gavn for klimaet. »Det vil betyde flere CO₂-udledninger i Europa,« konstaterer en klimaøkonom.
Regeringen vil med en højst opsigtsvækkende metode forsøge at rejse penge til at lande en grøn trepartsaftale.
I disse dage forhandles der intenst om aftalen, som skal nedbringe landbrugets CO2-udledninger, sikre mindre gylle og gødning i de indre fjorde og farvande samt langt mere skov i Danmark.
Det koster alt sammen penge.
Nu viser et lækket dokument fra forhandlingerne, at regeringen vil rejse 2,6 mia. kr. ved at sælge CO2-kvoter.