Chefredaktør har fået ondt i maven: DR's kandidattest regnede forkert

Langt de fleste danskere tager en valgtest, før de beslutter sig.

Nu viser det sig, at der har været fejl i DR’s kandidattest til EU-valget på søndag.

Jyllands-Posten modtog tirsdag en ildevarslende mail fra en 54-årig ingeniør fra Fredensborg.

Den vagtsomme tekniker havde taget DR’s kandidattest for at finde ud af, hvem han var mest enig med, når der skal vælges nye politikere til Europa-Parlamentet den 9. juni.

Efter at have erklæret sig enig eller uenig i 25 forskellige spørgsmål blev han matchet med Maria Pryds, nummer fire på stemmesedlen for De Konservative. De havde en enighed, der i alt blev beregnet til 89 pct.

Testen uddybede, at han var 100 pct. enig med hende i specifikke spørgsmål om grøn omstilling, indre marked og udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Men det var de i virkeligheden ikke, viste en nærmere granskning.

I to af fire spørgsmål om grøn omstilling svarede de noget forskelligt. Hun var for eksempel meget enig i, at EU bør fremme brugen af atomkraft. Han var uenig.

I udenrigs- og sikkerhedspolitikken svarede de forskelligt på to af fem spørgsmål. Alligevel sagde testen, at de var 100 pct. enige om netop det.

Jyllands-Posten fandt flere eksempler på samme fejl i en særskilt gennemgang af DR’s kandidattest.

F.eks. fremstod vi på et tidspunkt som 100 pct. enige i grønne spørgsmål med Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose. I virkeligheden havde vi svaret forskelligt på spørgsmål om grønne ambitioner og atomkraft.

Den 54-årige ingeniør, som opdagede problemet, men ikke ønsker sit navn i avisen, skrev med tre udråbstegn i sin mail til Jyllands-Posten, at der var tale om en »alvorlig regnefejl i DR’s EU-kandidattest!!!«. Han var særligt bekymret, fordi DR er et af de største nyhedssites i landet med en af de mest brugte kandidattest, når der er valg.

»Det er et demokratisk problem, hvis vælgere læner sig op ad en test, som er fejlagtig,« bemærkede han.

Ikke så godt

Andreas Videbæk Jensen, adjunkt og forsker i valgtest ved Aarhus Universitet, mener også, at der er tale om en problematisk fejl.

»Fejl sker, men det er ikke så godt, for vi ved, at folk bruger kandidattest meget, og de påvirker folk. Så det kan godt have gjort, at nogle er blevet påvirket på et grundlag, der ikke har været korrekt,« siger han.

Aarhus Universitet er selv involveret i en valgtest sammen med Jyllands-Posten, hvor der skete den fejl, at to kandidater først blev inviteret til at deltage, efter at testen var gået i luften.

»Som sagt. Fejl sker. En formildende omstændighed er, at folk tit tager valgtest flere gange – især i dagene og timerne inden de skal stemme. Så det er i den kommende weekend, at det er ekstra vigtigt, at valgtest virker, som de skal,« siger Andreas Videbæk Jensen.

Valgtest er i dag uden sammenligning det, som flest danskere bruger i en valgkamp. De populære test har potentiale til at flytte stemmer og mandater – og afgøre, hvem der vinder magten eller mister den.

Ved folketingsvalget i 2022 tog ca. 62 pct. af danskerne en kandidattest. Det er dobbelt så mange som i 2011. Ca. 45 pct. af dem stemte, sådan som valgtesten anbefalede. Det svarer til knap 1 mio. danskere.

Det betyder dog ikke, at kandidattest flyttede 1 mio. stemmer. Nogle bliver bekræftet i, at de er enige med deres foretrukne parti, og fastholder deres stemme sammesteds.

Andre flytter faktisk deres kryds efter at have taget en valgtest. Den nyeste forskning anslår, at 110.000 danskere skiftede parti pga. en kandidattest ved folketingsvalget i 2019.

Der findes ikke lignende data for valg til Europa-Parlamentet, men Andreas Videbæk Jensen antager, at valgtest påvirker mindst lige så meget ved EU-valg som folketingsvalg.

»Stemmeprocenten er lavere ved EU-valg, der er flere tvivlere, og folk interesserer sig mindre for det. Vi ved, at effekterne af valgtest er størst for netop den slags vælgere. Derfor ville jeg forvente, at effekterne af valgtest er mindst lige så store, hvis ikke større,« siger han.

Kan ikke løbe fra fejl

Fra DR lyder svaret fra ledende redaktionschef Anders Emil Møller, at der er tale om »potentielle fejl« og »tekniske udfald«.

»Mange tak for at gøre opmærksom på den potentielle fejl i kandidattesten,« skriver han i en skriftlig kommentar:

»Vi tager henvendelsen meget alvorligt og har haft dialog med vores leverandør, der har set nærmere på det. Meldingen til os er, at der ikke er en fejl i systemet, men at de har haft et udfald på en server i en kortere periode, der kan have påvirket nogle få brugere i løbet af tirsdag, hvis de har taget testen flere gange.«

DR er tryg ved det, selvom »det er ærgerligt, at der kan ske den slags tekniske udfald«, udtaler Anders Emil Møller.

Yderligere spørgsmål henvises til leverandøren, Altinget, som er med til at lave DR’s kandidattest. Her er chefredaktør Jakob Nielsen klar i spyttet.

»Det er en fejl. Det kan vi ikke løbe fra,« siger han:

»Der er nogle brugere, som har fået nogle procenttal, som ikke var rigtige.«

Hvordan kan det ske?

»Det er svært sige med 100 pct. sikkerhed, fordi vi ikke gemmer brugerdata. Men vores bedste bud er, at en af vores servere hang lidt, som it-folkene siger, så brugere, som havde taget testen i forvejen, ikke fik opdateret deres procentberegninger, når de tog testen igen. Serveren bruger sådan en cache, hvor den gemmer lidt, så svartiden mindskes, når den henter oplysninger ud af systemet. Den henter typisk nye data hver anden time.«

»Vores bud er, at der var en fejl der, og da vi genstartede serveren, blev det løst. Så alt andet lige formoder vi, at fejlen var der i kort tid. Et par timer. Det er vores formodning i hvert fald.«

»Hvis jeg vidste præcist, hvad der var gået galt, ville jeg fortælle det. Men jeg ved det ikke præcist, og jeg skal passe på med at gå langt ned i det, fordi det er heller ikke teknik, jeg forstår til bunds. Det ligger hos vores it-folk. Vores bedste bud er, at det er en server, der har stået og sovet og derfor ikke er opdateret med de rigtige tal.«

Er det en stor eller en lille fejl i din bog?

»Jeg vil sige, at det er en stor fejl i et lille omfang. Præcis hvor stor er svært at vurdere, indtil vi ved, hvad der er sket.«

Er det ikke lidt alarmerende, at I ikke ved, hvad fejlen er i en valgtest, som potentielt kan påvirke stemmer?

»Jo, men i alt, hvor mennesker og maskiner er involveret, kan der ske fejl. Lige i en kandidattest er det selvfølgelig problematisk, hvis der er fejl. Det er stærkt uheldigt, at nogle har fået forkerte procentberegninger. Men vi er trygge ved, at der for langt de fleste brugere ikke er fejl i resultaterne.«

Tidsrum ukendt

Hvori bunder den tryghed, når der kan opstå sådan en fejl, som kun bliver opdaget, fordi en bruger er på dupperne?

»Den bunder i, at vi løbende kontrollerer testen. Det har vi også gjort før det her. Vi har lavet testen i mange år. Det er en fejl, vi ikke har set før. Så på den måde er vi ret trygge ved, at systemet fungerer stabilt.«

Hvor mange tog testen i det tidsrum, at fejlen var der?

»Det ved vi ikke.«

Kan I vide med sikkerhed, at det kun var en kortere periode?

»Vi kan ikke vide noget med sikkerhed. Men vi laver løbende stikprøvekontroller, og vi har ikke selv fundet fejlen. Ud fra det vurderer vi, at det er sket for meget få brugere i en kort periode. Men det er jo ikke noget, jeg kan udskrive en statsgaranti på.«

Så det kan potentielt være flere, der har været påvirket i længere tid?

»Jeg vil ikke sige noget, jeg ikke kan sige med sikkerhed.«

Kan I udelukke, at det kommer til at ske igen?

»Det kan man ikke. Men indtil valget er overstået, vil der blive gennemført så mange stikprøvekontroller, så vi vil opdage meget hurtigt, hvis det sker igen.«

Der kan være folk, der har brevstemt på baggrund af den her fejlagtige kandidattest. Hvad tænker du om det?

»Jeg håber og tror ikke, at der er folk, der alene bruger en kandidattest til at afgøre deres stemmeafgivning. Det ændrer ikke på, at det er stærkt uheldigt.«

»Valgtest er for mig at se på mange måder som journalistik. Det er et public service-værktøj, der giver en masse nyttig information, før du skal stemme. Men nøjagtig ligesom med skreven journalistik eller tv-journalistik så kan der opstå fejl. Heldigvis meget sjældnere i valgtest.«

Har ondt i maven

»Det er også vigtigt at sige, at valgtest er ikke en facitliste, der siger til dig, hvad du skal gå ned og stemme. Det er et værktøj, man kan bruge til at blive klogere. Det er vi også tydelige om.«

Hvordan har du det egentlig med det? Er det sådan noget, man får ondt i maven over, når man er leverandør til et af Danmarks største medier af en valgtest, som formentlig bruges af millioner af danskere inden på søndag?

»Jeg kan love dig, at jeg har ondt i maven over det. Jeg synes, at det er stærkt ubehageligt. Og jeg kommer ikke til at sove ordentligt igen, før jeg ved præcis, hvad der er sket.«

Er der så ro i maven frem mod søndag, hvor det kommer til at vælte ind med mennesker, som kan belaste serveren?

»Jeg er tryg i den forstand, at vi heldigvis er blevet gjort opmærksomme på denne fejl. Jeg er tryg ved, at vi har overvågning på plads til, at vi vil opdage straks, hvis der sker noget igen.«

Den 54-årige ingeniør fra Fredensborg er stadig i tvivl om, hvem han skal stemme på. Helst ville han gerne sende en ingeniør til Europa-Parlamentet.

»Sådan nogle, som har en pragmatisk indstilling og kan gennemskue teknisk-komplekse problemstillinger – f.eks. en valgtest,« som han siger.