Hvem skal jeg stemme på?
Det spørger flere og flere danskere sig selv om, når der er folketingsvalg. Med Jyllands-Postens kandidattest 2026 kan du blive klogere på, hvem du er mest enig med, før du sætter dit kryds.
Hvem laver kandidattesten?
Jyllands-Posten er gået sammen med Aarhus Universitet og analyseinstituttet Epinion for at lave denne kandidattest til folketingsvalget i 2026. Den indgår i et stort forskningsprojekt om netop valgtest.
Hvordan fungerer kandidattesten?
Det er ligetil. Du svarer på 18 spørgsmål, som partierne og politikerne har forholdt sig til. Til sidst bliver det beregnet, hvem du er mest enig med. Hvis du vil vide endnu mere om deres politik, kan du klikke dig dybere ind på deres profiler og finde ud af, hvem kandidaterne er, og hvad de kæmper for.
Hvad handler forskningsprojektet om?
Ved at tage Jyllands-Postens kandidattest bliver du både klogere på dit eget valg, men du hjælper også forskerne på Aarhus Universitet med at indsamle viden om, hvordan danskerne bruger de populære kandidattest, som 62 pct. af vælgerne tog ved sidste valg, og som kan flytte tusindvis af stemmer. Målet er at forstå fordele og ulemper ved valgtest – og at lave dem endnu bedre i fremtiden. Læs mere om tankerne bag forskningsprojektet og Jyllands-Postens kandidattest her.
Følg folketingsvalget på Jyllands-Posten
Jyllands-Posten kalder folketingsvalget 2026 ”Det virkelige valg”. Det handler ikke kun om, hvad politikerne, folketinget og regeringen ønsker at tale om på Christiansborg. Det er mere vigtigt, hvad danskerne i virkeligheden går op i uden for Christiansborg. Jyllands-Posten dækker valget fra virkeligheden og vil skrive om det, der betyder mest for flest.
Spørgsmål og svar til Jyllands-Postens kandidattest
Hvad er en kandidattest?
I en kandidattest, også kaldet valgtest, svarer du på en række spørgsmål, som kandidaterne og partierne også har svaret på. Til sidst bliver det beregnet, hvem du er mest enig med.
Hvad skal jeg gøre?
Du skal forholde dig til 18 politiske spørgsmål og erklære dig meget enig, enig, hverken/eller, uenig eller meget uenig.
Du kan krydse af, hvis et spørgsmål er særligt vigtigt for dig eller springe et spørgsmål over, hvis det ikke er vigtigt for dig, eller du ikke har nogen holdning til det.
Hvad skal jeg bruge det til?
Vi anbefaler, at du bruger valgtesten som en hjælp til at blive klogere på, hvem du er mest enig med frem for at træffe din beslutning alene ud fra en valgtest.
Når testen er taget, kan du f.eks. læse mere om kandidaterne; hvem de er, hvad de mener, og hvad de svarer uddybende om de enkelte spørgsmål i testen.
Hvordan beregnes enigheden?
Du matches med kandidaterne ud fra to parametre:
1) om du og kandidaterne har svaret det samme på spørgsmålene
2) om du har angivet nogle spørgsmål som særligt vigtige.
Enigheden mellem dig og en kandidat beregnes ved hjælp af den såkaldte Manhattan-distance. Den udregner den samlede afstand mellem dig og kandidaterne på tværs af alle spørgsmål. Hvis du og en kandidat har svaret det samme på et spørgsmål, er afstanden 0. Hvis du svarer helt enig, og en kandidat svarer helt uenig på et spørgsmål, så er afstanden ca. 4.
Hvis du har svaret præcis det samme som en kandidat på alle spørgsmål, opgøres jeres enighed til 100 pct. Hvis du f.eks. har svaret præcis det samme som en kandidat - bortset fra ét spørgsmål, hvor du er helt enig, mens kandidaten er helt uenig - så ender enighedsprocenten på ca. 96 pct. (fordi 100 – 4 = 96). På den måde bliver enighedsprocenten lavere, jo mere forskelligt I svarer.
I tillæg til Manhattan-distancen bruger testen også en såkaldt saliensberegning. Det betyder, at et spørgsmål tillægges større vægt, hvis du har markeret det som særligt vigtigt for dig.
De spørgsmål, du springer over, tæller ikke med.
Manhattan-distancen er den mest benyttede metode i Danmark og udlandet. Den er valgt her, fordi den er lettest at forklare og forstå ift. andre metoder – f.eks. den euklidiske algoritme.
Hvad er fordele og ulemper ved valgtest?
Fordelen er, at du får information om mange partier og politikere på en simpel og overskuelig måde, som det ellers vil kræve lang tid at finde frem. En anden fordel er ifølge forskningen, at valgtest kan være med til at højne valgdeltagelsen og især bliver brugt af dem, der ikke er så interesserede i politik, til at træffe et mere oplyst valg, end de ellers ville gøre. Ulempen er, at valgtest kun handler om de spørgsmål, der er med i testen. Der kan være spørgsmål, som er vigtige for dig, der ikke indgår i testen. En anden ulempe kan være, at nogle kandidater bliver instrueret i, hvordan de skal svare af deres parti eller prøver at svare strategisk, så de bliver anbefalet mest muligt. F.eks. ved at svare enig eller uenig i stedet for meget enig eller uenig. Det er dog kun et problem, hvis kandidaterne svarer noget andet, end de faktisk mener. Også derfor er det en god ide at læse de uddybende svar, når testen er taget.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Det er ikke alle kandidater, der har svaret på testen, og dem kan du i sagens natur ikke blive matchet med.
Tit er det også kun få procentpoint, der adskiller, hvem du er mest enig med fra den, du er næstmest enig med. Også derfor er det en god ide at læse mere om kandidaterne og deres svar, når testen er taget.
Hvorfor får jeg anbefalet forskellige kandidater?
I samme test får du anbefalet de samme kandidater, hvis du svarer præcis det samme første og anden gang, du tager testen. Hvis du svarer bare en anelse anderledes - f.eks. springer et spørgsmål over - kan du få anbefalet en anden kandidat.
Hvis du tager forskellige valgtest hos forskellige medier, kan du også få anbefalet forskellige kandidater. Det er, fordi spørgsmål, svar og beregningsmetoder tit er forskellige.
Hvordan er spørgsmålene lavet?
Spørgsmålene er formuleret i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Jyllands-Posten og analyseinstituttet Epinion, der er gået sammen i et forskningsprojekt om valgtest.
Spørgsmål i en valgtest kan formuleres på forskellige måder. Her er vi gået efter spørgsmål, der står højt på vælgernes dagsorden, som er aktuelle i valgkampen, letforståelige og konkrete, og som splitter partier og politikere, så der bliver en spredning i feltet af kandidater, man bliver anbefalet.
Spørgsmålene er blevet tjekket af eksperter og forskere, der er specialiseret i at lave surveys.
Hvad er det her for et forskningsprojekt?
Aarhus Universitet er i gang med et fireårigt forskningsprojekt, som skal bruges til at undersøge borgernes brug af de valgtest, som flere og flere bruger, når der er valg i Danmark.
Jyllands-Posten formidler testen. Analyseinstituttet Epinion står for at indsamle data. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Hvad sker der med data?
Svarene i testen indsamles af analyseinstituttet Epinion og videregives i anonymiseret form til forskere på Aarhus Universitet, som anvender data til at forske i borgernes brug af politiske tests. Vi kan ikke se, hvem du er eller spore svarene tilbage via ip-adresser eller andet.
Til en start spørger vi om køn, alder, postnummer, uddannelse og politisk interesse, og det er alene til brug for forskningen.
Dine personoplysninger vil aldrig blive brugt til formål, der er uforenelige med forskningsformålet, og Epinion sletter oplysningerne senest tre måneder efter, at arbejdet med resultaterne er afsluttet.
Hvis du vil vide mere om dine rettigheder, kan du læse mere på Epinions hjemmeside. Du kan også altid kontakte Epinions databeskyttelsesrådgiver på dpo@epinionglobal.com eller på telefon 87 30 95 00.
Hvor skal jeg henvende mig med spørgsmål?
Har du spørgsmål til forskningen, er du velkommen til at skrive til valgtesten@ps.au.dk.
Er du kandidat?
Hvis du er opstillet som kandidat, men ikke har modtaget eller ikke kan finde invitationen til at deltage i kandidattesten, kan du skrive til epvalgtest@epinion.dk.