Fortsæt til indhold
Politik

Kilder i Moderaterne: Mike Fonseca havde en voksen kæreste, da han kom i Folketinget

Det er langt fra første gang, at en personsag rammer Moderaterne, men i Mike Fonsecas tilfælde forsvarer partiet sig. Han talte ikke meget om sit privatliv og havde en anden – vel at mærke voksen – kæreste, da han blev valgt ind i Folketinget, lyder det fra kilder i partiet.

Burde Moderaterne have vidst det, og kunne de have gjort mere for at baggrundstjekke ham?

Det spørgsmål står centralt, efter at det i fredags kom frem, at det 28-årige folketingsmedlem Mike Fonseca er kæreste med en kun 15-årig pige.

Han blev prompte kylet ud af partiet og har foreløbigt sygemeldt sig, men har ikke opgivet sit mandat i Folketinget og kan dermed vende tilbage som løsgænger.

Flere kilder beretter nu mere indgående om forløbet og Mike Fonseca.