Fortsæt til indhold
Politik

I 2019 afviste Isabella Arendt blankt at skifte parti, da en vælger spurgte hende direkte: Mandag gjorde hun netop det

Isabella Arendt, forhenværende formand for Kristendemokraterne meddelte mandag, at hun vil stille op til Folketinget for De Konservative.

»Kunne du finde på at finde et andet parti at stille op for, hvis dine ambitioner er at komme i Folketinget?«

Sådan spurgte en læser på dr.dk den på daværende tidspunkt konstituerede formand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, få dage efter Folketingsvalget i 2019, hvor partiet ikke opnåede valg.

Svaret lød:

»Nej. Mine ambitioner gik på at få netop Kristendemokraternes værdier og mærkesager i Folketinget – ikke mit eget mandat alene. Så jeg bliver, hvor jeg har hjertet med i det, jeg gør :)«

Alligevel meddelte den 29-årige politiker, som senere samme år blev valgt til partiformand, mandag, at hun nu stiller op som folketingskandidat for De Konservative.

Hvad har ændret sig siden juni 2019?