Mette Frederiksen lancerer sin egen samtale-podcast

Statsminister Mette Frederiksen lancerer fredag første afsnit af sin egen podcast. Gæsten er Rune Lykkeberg.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen lancerer fredag sin egen podcast. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fredag lancerer statsminister Mette Frederiksen (S) sin egen podcast.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Podcasten, der kommer til at hedde ”Statsministeren Spørger”, vil være bygget op om, at statsministeren hver uge inviterer en gæst ind til en samtale.

De to vil så snakke om et emne, der optager dem begge.

- Ideen er, at der skal være tid til en ærlig snak om de dilemmaer, verden unægteligt rummer.

- Plads til at være enige, men også uenige, skriver Frederiksen i opslaget.

Fredag lanceres podcastens første afsnit. Det bliver med Rune Lykkeberg som gæst. Han er chefredaktør på avisen Information.

Emnet for første afsnit vil være Vesten før og efter krigen i Ukraine. Også klimakrisen, Indien og Europa vil der blive talt om, varsler statsministeren.

Hun skriver, at der sjældent findes én god løsning på de svære spørgsmål, og at verden ikke kommer i sort og hvid.

I stedet er politik oftest fyldt med nuancer, svære overvejelser og dilemmaer, skriver statsministeren.

- Jeg har selv været i tvivl. Mange gang. Og i de situationer søger jeg ofte ny information og taler med mennesker, som jeg stoler på og respekterer.

- Jeg tror oprigtigt på, at det er i den politiske debat – om alt det der er svært – at vi bliver klogere på hinanden og på vores samfund, skriver Frederiksen.

Ifølge Socialdemokratiet vil podcasten kunne findes, der hvor man plejer at finde sine podcasts.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.