Ekspertmodellers afhængighed af CO2-lagring undrer ingeniørforening

Ingeniørforening opfordrer til, at model for CO2-afgift spiller på flere heste for at opnå CO2-reduktioner.

Artiklens øverste billede
Illustrationen viser CCS-processen: 1: CO2 indfanges fra CO2-kilder som industri eller energiproduktion. 2: Gassen komprimeres og transporteres til et egnet reservoir 3: CO2 pumpes ned i reservoiret indtil det er fyldt og brønden forsegles Illustration: GEUS

Det vil være bekymrende, hvis det danske system for en CO2-afgift hviler tungt på én teknologi, sådan som en ekspertgruppe foreslår i to af sine tre modeller til en CO2-afgift.

Det siger formanden for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Thomas Damkjær Petersen, onsdag.

- Vi er lidt overraskede over, at man satser entydigt på én teknologi, nemlig lagring af CO2, som vi ikke kender i stor skala, siger han.

- Det bekymrer os, at den først skal i gang med store demonstrationsprojekter, hvor man gør det i stor skala. Og så skal man også nå at gennemføre det.

- Det kan vi godt være usikre på, om man kan nå inden for den tidshorisont, der er.

Tirsdag kom en ekspertgruppe - med overvismand Michael Svarer i spidsen - med sine tre bud på, hvordan en CO2-afgift i Danmark kan skrues sammen.

I to af de tre bud blev der i forskellig grad taget højde for, at en fuldstændig ensartet afgift vil betyde, at noget produktion flytter ud af Danmark fremfor at udlede mindre.

I begge disse modeller lægges der i stedet op til, at der skal gives tilskud til den teknologi, der kaldes CCS. Det er groft sagt lagring af CO2.

Når CO2 fanges og lagres, kan man trække det fra den CO2, der udledes.

Dermed får den samme effekt i klimaregnskabet, som når man nedbringer udledningen af CO2.

Flere partier i Folketinget har givet udtryk for, at de er mest interesseret i de to modeller, der indeholder tilskud til CCS.

Men IDA-formanden så gerne, at man sikrer sig bedre mod at blive skuffet, hvis CCS-teknologien ikke bliver klar til at fungere i så stor skala, som ønsket, inden 2030.

2030 er året, hvor Danmark skal have reduceret sin CO2-udledning med 70 procent. Det skyldes den klimalov, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

- Vi tror, at CCS nok skal komme til at fungere. Vi er usikre på, om det kan komme til at fungere inden for den tidsramme, der er sat, siger Thomas Damkjær Petersen.

- Og så mener vi, at det strategisk er bedre at satse på flere teknologier på én gang. Altså at have flere æg i kurven end kun et.

Han peger på, at man kunne inddrage den teknologi, der kaldes power-to-x. Den handler om at omdanne CO2 til andre brændselsstoffer. Også den teknologi mangler endnu at blive testet i en større skala.

Samtidig så Thomas Damkjær Petersen gerne, at der blev brugt flere kræfter på elektrificering af produktion i industrien samt energieffektivisering.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.