Her er eksperternes tre bud på en CO₂-afgift – nu skal politikerne træffe valget

En ekspertgruppe har tirsdag præsenteret tre modeller for en CO₂-afgift, der skal hjælpe Danmark på vej mod en grønnere fremtid.

Artiklens øverste billede
Tidligere overvismand Micahel Svarer står i spidsen for ekspertgruppen, der i dag har præsenteret dens bud på en CO2-afgift i Danmark. Foto: Mads Andreas Frost

En ekspertgruppe har tirsdag præsenteret tre modeller for en ny afgift på CO2, der skal bringe Danmark i mål med ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

Tanken er at gøre det dyrere at udlede CO2, og dermed skubbe udlederne over i grønnere alternativer.

Fælles for modellerne er, at de ifølge ekspertgruppen vil mindske udledningen af drivhusgasser med 3,5 mio. tons i 2030, og i alle modellerne kommer erhvervslivet til at betale væsentligt mere for at udlede CO2 end i dag.

Men der er væsentlige forskelle, og nu er det op til politikerne at vælge den rigtige løsning, der balancerer ønsket om grøn omstilling over for hensynet til erhvervslivet og risikoen for, at virksomheder flytter deres produktion til udlandet (dét som i fagsprog kaldes lækage), lyder det fra eksperterne.

»Vi har ikke kunnet finde én model, der perfekt afvejer alle hensyn,« siger gruppens formand, Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

»Vores anbefalinger er: Sigt efter 3,5 mio. tons reduktion og så find den afvejning, som er politisk ønskelig i forhold til samfundsøkonomi og lækagerisiko.«

»Den bold spiller vi over til politikerne.«

Her er de tre modeller:

1

Den billigste

Den første model indebærer en ensartet CO2-afgift og vil være billigst for samfundet. Her vil virksomheder, der ikke i forvejen er omfattet af EU’s kvotesystem, skulle betale 750 kr. i afgift pr. udledt ton CO2 i 2030.

For kvoteomfattede virksomheder – der står for langt størstedelen af industriens udledninger – vil prisen være 375 kr. pr ton.

De får et nedslag i kvoteprisen til EU’s kvotessytem, men skal stadig betale kvoter. Dermed stiger afgiften for disse virksomheder gradvist til i alt 1.125 kr. pr. ton i 2030.

Ekspertgruppen skønner, at denne model indbringe staten et provenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2030, når virksomhederne har tilpasset sig. De penge kan tilbageføres til erhvervene, fx ved at lempe selskabskatten eller reducere energiafgifterne, foreslår eksperterne.

»Den her model har den fordel, at der er lave samfundsmæssige omkostninger.«

»Omvendt giver den anledning til relativ stor risiko for lækage,« siger Michael Svarer.

2

Mindre risiko for lækage

Model 2 tager mere højde for risikoen for, at virksomheder flytter til udlandet, hvis de rammes af for høje afgifter. Til gengæld har modellen større samfundsøkonomiske omkostninger.

Her foreslår eksperterne, at virksomheder, der benytter »mineralogiske processer« såsom cementkæmpen Aalborg Portland skal rammes af en mindre afgift.

De skal kun betale 100 kr. pr. udledt ton CO2. Det skyldes, at denne type virksomheder er særligt udsat for lækagerisiko.

For de øvrige virksomheder er afgifterne de samme som i model 1. Altså 750 kr. pr. ton CO2 for virksomheder, der ikke er omfattet af kvoter og på 375 kr. for kvoteomfattede virksomheder.

Til gengæld foreslår eksperterne at bruge pengene fra afgiften på at skubbe ny teknologi frem. Der skal gives et tilskud til virksomheder, som fanger og lagrer CO2 ved hjælp af den såkaldte CCS-teknologi, der endnu ikke er fuldt udviklet.

»Det er ikke alle virksomheder, der kan benytte sig af det, men hos dem, der kan, vil vi få en reduceret CO2-udledning og stadig have produktion. Konsekvenserne er, at vi stadig får 3,5 mio. tons reduktioner. Til gengæld får vi 70 pct. af reduktionerne via teknologisk omstilling,« siger Michael Svarer om denne model.

3

Dyreste for samfundet, men mindst risiko for lækage

Den tredje model er den samfundsøkonomisk dyreste og kræver, at politikerne finder en halv milliard kroner andetsteds for at kunne sætte CO2-afgifterne lavere end i de to første modeller. Det vil til gengæld mindske risikoen for lækage yderligere, mener eksperterne.

I denne model sænkes CO2-afgiften sammenlignet med de to andre modeller til 600 kr. pr. ton CO2 for virksomhederne uden for kvotesektoren og til 225 kr. pr. ton for virksomhederne i kvotesektoren i 2030.

Ligesom i model 2 skal der gives tilskud til indfangning og lagring af CO2, med den nye CCS-teknologi.

»Vi får mindre lækage, men konsekvensen bliver, at de samfundsøkonomiske konsekvenser kommer til at stige. Plus at der skal skaffes noget finansiering,« siger Michael Svarer.

Eksperterne foreslår at finde den halve milliard kr., som modellen kræver, ved at hæve den statslige bundskat med 0,05 pct.-point.

Frederiksen lovede aftale i år

Ekspertgruppen med blev nedsat af et bredt flertal i Folketinget i december 2020. Rapporten har været ventet med spænding i erhvervslivet. Ikke mindst – må man forvente – hos Danmarks største udleder af CO2, Aalborg Portland.

Regeringen har fået kritik for, at ekspertgruppen var en syltekrukke, men nu hvor første delrapport er præsenteret, bliver det svært at vente meget længere.

I nytårstalen lovede statsminister Mette Frederiksen, at Folketinget i år træffer en beslutning om en »ny og ambitiøs afgift på CO2«, der sikrer, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning.

»Udgangspunktet er enkelt. Det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Det skal også gælde i den grønne omstilling. Hvis du udleder CO2 – så skal du betale,« sagde hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.