Martin Henriksen fortsætter angreb på Messerschmidt

Morten Messerschmidt har været formand for DF i lidt over en uge, men kritiske røster bliver ved.

Artiklens øverste billede
Martin Henriksen tabte formandsvalget i DF. Her et billede fra DF's ekstraordinære årsmøde 23. januar. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti (DF) Martin Henriksen fortsætter sit angreb på partiets nyvalgte formand, Morten Messerschmidt.

Det sker i Ekstra Bladet.

Dansk Folkeparti ”minder om et sminket lig”, siger Martin Henriksen med adresse til Morten Messerschmidt.

Henriksen tabte 23. januar formandsvalget til netop Messerschmidt.

- Som jeg ser det, er det eneste, der lige nu holder partiet samlet, en usund persondyrkelse af partiets nye formand. Men jeg anerkender, at det er det, som et flertal har ønsket, hvorfor jeg jo også har trukket mig som folketingskandidat på Sjælland, siger Martin Henriksen.

I sidste uge meddelte Henriksen, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg på grund af Messerschmidt.

- Det er sådan set meget enkelt. Når man er folketingskandidat og har en god kreds, så der er en teoretisk mulighed for at blive valgt til Folketinget, skal man både som kandidat og som folketingsmedlem kunne forsvare partiets formand i stort og småt.

- Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke stå nede i det lokale byggemarked eller supermarked og forsvare de sager, der har været. Eller forsvare de metoder, der har været i magtkampe. Eller forsvare den måde, man har talt til og om gode og ordentlige folk på. Det må jeg tage konsekvensen af, og det gør jeg så, sagde Henriksen i sidste uge til Ritzau.

I en årrække var Martin Henriksen DF’s udlændingeordfører i Folketinget. Han er i dag medlem af partiets hovedbestyrelse. Desuden sidder han i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune for DF.

Messerschmidt har ifølge Ekstra Bladet ikke ønsket at kommentere Henriksens seneste kritik.

Martin Henriksen overvejer sin fremtid i DF, har han udtalt. Det samme hører man fra folketingsmedlemmerne Marie Krarup, Liselott Blixt og Bent Bøgsted, der offentligt ikke ønskede Messerschmidt som formand.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.