Kommunalvalgskandidat fik støtte fra Statens Kunstfond

En kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune fik 50.000 kroner i legat fra Statens Kunstfond.

Pengene gik til Stine Linnemann, som stiller op for borgerlisten Rolig Revolution. Det skriver Radio Loud, som har fået aktindsigt i kandidatens ansøgning til kunstfonden.

Hun skriver i ansøgningen blandt andet, at hun vil ”bruge sin kreative aktivisme i valgkampen”.

Roger Buch, som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger til Radio Loud, at Stine Linnemann har spillet med åbne kort.

Men der kan stilles spørgsmål ved Statens Kunstfonds vurdering af ansøgningen, mener han.

- Det er klart, at pilen peger mod Statens Kunstfond, der har været vidende om, hvad det var, projektet gik ud på og alligevel har valgt at støtte det, siger Roger Buch, der dog ikke kan få øje på nogen juridisk problemstilling i legattildelingen.

Anette Østerby, som er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen og ansvarlig for Statens Kunstfond, vurderer ikke, at der skulle være noget galt i støtten.

- Sådan som jeg læser det, tænker hun sin kunst ind i det. Sådan som jeg læser det, har hun tænkt sig at producere noget kunst, der knytter sig til valgkampagnen.

- Hvad pengene går til, stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, så længe man har søgt og fået en vurdering af, at man er en dygtig kunstner.

- Om man så bruger pengene på husleje, er det helt i tråd med støtten, da det sætter en i stand til at producere ens kunst. Det afgørende er, hvad der gør det muligt i de enkelte kunstneres tilfælde for, at de kan producere kunst, siger hun til Radio Loud.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.