Nederlag på Frederiksberg kan skygge for konservativ valgsejr
De Konservative står til fremgang ved kommunalvalget, men risikerer at miste den gamle kronjuvel på Frederiksberg. Det gør ondt, selv om partiet ikke vil indrømme det.
Det er lidt ligesom med den britiske dronning Elizabeth. Hun har været der lige så længe, nogen kan huske. Alle ved, det ikke varer evigt.
Men måske – lidt endnu.
Nogenlunde sådan er stemningen hos De Konservative, når partiet kigger mod det kommende kommunalvalg på det, de selv kalder ”den grønne ø i det røde hav” – Frederiksberg Kommune. Den har været…