SF vil afsætte 100 millioner ekstra i kampen mod mobning

SF vil afsætte mere end 100 millioner til bekæmpelse af mobning. Partiet kommer med et udspil lørdag.

I den kommende uge slutter sommerferien for de fleste børn, og skolerne begynder igen.

Socialistisk Folkeparti (SF) vil styrke indsatsen mod mobning.

Derfor vil partiet i et udspil mod mobning, der fremlægges lørdag, afsætte yderligere 100 millioner kroner til bekæmpelsen af mobning blandt folkeskoleelever.

Det oplyser partiets undervisningsordfører, Jacob Mark (SF).

- Vi vil afsætte mere end 100 millioner kroner til blandt andet at styrke Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Pengene skal findes i finansloven.

- Vi foreslår også, at de penge, der allerede er afsat til klagenævnet, bliver videreført.

Siden 2017 har elever og forældre kunnet klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, hvis de oplever, at skolen ikke tager ordentlig hånd om mobning på skolen.

I 2022 står klagemyndigheden dog til at forsvinde, fordi den er underlagt en solnedgangsklausul - en udløbsdato.

- Vi ønsker at forlænge klageorganet, så man stadig kan klage, hvis man er utilfreds med en skoles håndtering af mobning, siger Jacob Mark.

Antallet af klager over mobning er steget fra 51 til 120 på ét år.

I over halvdelen af tilfældene har Den Nationale Klageinstans mod Mobning vurderet, at den pågældende skole eller kommune ikke har levet op til sine forpligtelser.

Det er bekymrende tal, mener Jacob Mark.

- Vi kan se, at der stadig er for mange børn, der bliver mobbet og får rigtigt dårlige oplevelser i skolen. Det vil vi gøre noget ved.

- Det er meget bekymrende, at så mange børn bliver mobbet, og det er mere bekymrende, at antallet af klager stiger.

- Det er godt, at de klager, når de ikke får den hjælp, de har brug for. Men når man bliver nødt til at klage over sin egen skole, så er det nok noget, der har stået på i en længere periode, og det er ikke godt nok, siger han.

Klageinstansen er placeret hos DCUM.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.