Tesfaye er ærgerlig over dom mod Danmark, men tøver med at ændre central regel
Regeringen vil afvente juristers vurdering af fredagens nederlag til Danmark ved domstolen i Strasbourg.
Udlændingeminister Mattias Tesfaye er »ærgerlig« over, at den danske stat fredag har tabt en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om tre års ventetid på familiesammenføring.
I en klar afgørelse har domstolen slået fast, at det er en krænkelse af menneskerettighederne, at en syrisk flygtning, der kom til Danmark i 2015 og fik såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus, skulle vente tre år på at få ret til familiesammenføring.
»Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at udskydelsen i den konkrete sag var for lang. Jeg konstaterer dog, at Domstolen anerkender, at retten til familiesammenføring kan udskydes for personer med midlertidig beskyttelse,« skriver Mattias Tesfaye i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.
Ministeren mener dog, at det er for tidligt at konkludere, om dommen skal have betydning for andre flygtninges sager.
»Jeg kan se, at der allerede er flere, der drager hurtige konklusioner om dommens konsekvenser udover den konkrete sag. Men jeg afventer, at juristerne har nærlæst og vurderet dommen. Derefter vil regeringen forholde sig til dommens rækkevidde og nærmere konsekvenser,« skriver ministeren.
»Jeg vil fastholde, at hensynet til sammenhængskraften i samfundet er meget væsentligt for regeringen. Derfor er det også afgørende for regeringen, at indvandringen til Danmark er under kontrol,« tilføjer han.
Sagen begyndte, da den syriske flygtning klagede over den danske stat, fordi han mente, at den tidligere V-regeringens stramning af familiesammenføringsreglerne var i strid med menneskerettighederne. Tre års lovbestemt ventetid på at få mulighed for at få sin hustru fra Syrien til Danmark var for meget.
I november 2017 blev sagen prøvet ved den danske Højesteret, der blåstemplede treårsreglen. Det skete bl.a. med henvisning til, at ventetiden er midlertidig, og at andre europæiske lande har indført lignende regler.
Allerede da treårsreglen blev vedtaget i januar 2016 skabte den stor politisk debat, og den daværende Venstre-regering med Inger Støjberg som udlændingeminister erkendte, at reglen treårsreglen, indebar »en vis risiko« for, at Danmark kunne blive underkendt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.