Langelands borgmester er taknemmelig for regeringens beslutning om at droppe udrejsecenter

Tonni Hansen (SF) har efter regeringens kovending dog sympati med sin borgmester kollega i Ikast-Brande Kommune, der fortsat vil huse det eneste udrejsecenter i landet.

Artiklens øverste billede
Mattias Tesfaye gjorde torsdag i den forgange uge Tonni Hansen selskab ved et borgermøde på Langeland. Arkivfoto: Kasper Heden Andersen

Borgmester for Langelands Kommune Tonni Hansen (SF) er en glad mand efter, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye tirsdag aften personligt overbragte ham nyheden om, at regeringen dropper det ellers planlagte udrejsecenter for udvisningsdømte flygtninge på øen.

Det fortæller Tonni Hansen tirsdag aften på vej hjem i bilen fra en demonstration mod netop udrejsecentret på Christiansborg Slotsplads.

»Han sagde til mig, at han om lidt sendte en pressemeddelelse ud om, at der ikke bliver et udrejsecenter på Langeland. Jeg blev så glad og taknemmelig over, at ministeren og regeringen ikke vil trække det her i langdrag, selvom de jo godt kunne gøre andet som regeringen, men det gør de ikke. De erkender, at der er et flertal i mod dem,« siger han med henvisning til det politiske flertal bestående af blå blok og SF, som havde formet sig i mod regeringens beslutning.

Det er tæt på at være uvirkeligt, når jeg sidder her i bilen og tænker tingene igennem. Det er godt, det ikke er mig, der kører

Tonni Hansen (SF), borgmester, Langeland

Tonni Hansen sender især en tanke til de mange langelændere, som har ytret deres massive modvilje mod at få placeret udrejsecentret på den gamle herregård Holmegaard, som regeringen har erhvervet sig til formålet.

»Det er jo helt utroligt, at et lille lokalsamfund som vores kan vinde sådan en kamp. Det er lidt uvirkeligt, men der er en kæmpe glæde i bilen,« siger han og uddyber:

»Følelsesmæssigt har det været noget af en rutsjebanetur, fra vi fik meldingen om det, som langelænderne og kommunalbestyrelsen har følt som et overgreb, til vi står her i dag. Jeg er taknemmelig over al den opbakning, Langeland har mødt og føler en kæmpe glæde over, at befolkningen har kæmpet den her kamp på en ordentlig og seriøs måde med argumenter og stærkt sammenhold. Det er tæt på at være uvirkeligt, når jeg sidder her i bilen og tænker tingene igennem. Det er godt, det ikke er mig, der kører,« konstaterer borgemesteren med et grin.

Med regeringens kovending vil det nuværende udrejsecenter på Kærshovedgård i Midtjylland forlive det eneste udrejsecenter i landet. Derfor er kommunen og lokalbefolkningen her også med i Tonni Hansens tanker tirsdag aften.

»Jeg har stor sympati og empati for den situation, som min borgmesterkollega og lokalbefolkningen nu står i. Men min legitimitet er her hos Langeland. Det er her, jeg er valgt, det er Langelands befolkning, jeg repræsenterer, og det er den kamp, vi kæmper. Men det betyder ikke, at vi ikke har forståelse for det, der foregår oppe i det jyske.«

Overfor Ritzau udtrykte 1. viceborgmester i Ikast-Brande Kommune, hvor Kærshovedgård ligger, Simon Vanggaard, stor utilfredshed med regeringens beslutning.

»Socialdemokratiet gik til valg på at finde en løsning, en anden løsning end øen Lindholm, der set med mine øjne var rigtig god. Det løfte ser de ud til at bryde her, og det synes jeg, er stærkt utilfredsstillende. Fordi det er en dårlig løsning med Kærshovedgård lige nu,« konkluderede Simon Vanggaard.

Hvor udrejsecentret i stedet skal placeres, er uvist. I en pressemeddelelse opfordrer Mattias Tesfaye de resterende partier til at komme med nye forslag til en placering.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.