Indefrosne feriepenge er med i regeringens overvejelser

Finansminister Nicolai Wammen ser feriepengene som et stærkt værktøj i kassen, der kan stimulere økonomien.

Artiklens øverste billede
Nicolai Wammen vil ikke kommentere, om feriepengene bliver en del af regeringens sommerpakke. Foto: Jens Dresling

De indefrosne feriepenge er med i de overvejelser, som regeringen har i forhold til en sommerpakke, der skal give danskerne flere penge mellem hænderne.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S), der onsdag i folketingssalen blev spurgt til, om danskerne snart kan få udbetalt de indefrosne feriepenge.

- Jeg ser feriepengene som et stærkt værktøj i kassen. Vi vil i morgen drøfte med folketingets partier, hvilke forskellige værktøjer vi kan bringe i anvendelse, siger finansministeren efter dagens spørgetime.

- Vi vil gerne se tingene i en sammenhæng. Samtidig med at vi udfaser hjælpepakkerne, så skal vi samtidig også tage initiativer, der kan være med til at stimulere økonomien, siger han.

Tirsdag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) det samme i en spørgetime. Her slog hun ligeledes fast, at det var med i regeringens overvejelser.

Tidligere har statsministeren varslet en såkaldt sommerpakke. Den kan give danskerne flere penge mellem hænderne for at øge forbruget og sikre arbejdspladser i kølvandet på coronakrisen, lød det.

Nicolai Wammen vil dog ikke kommentere, om feriepengene bliver en del af regeringens sommerpakke.

- Jeg tror ikke, at vi kommer det nærmere i dag. Vi taler med folketingets partier om i morgen, hvilke initiativer vi synes er fornuftige, siger han.

Forslaget om at udbetale de indefrosne feriepenge blev allerede bragt på banen i starten af coronakrisen, hvor flere partier luftede forslaget.

2020 er nemlig det år, hvor ferieloven ændres, og hvor staten indefryser fem ugers feriepenge for alle frem til pensionsalderen.

Den indefrosne ferie indsættes på en nyoprettet fond, Lønmodtagernes Feriemidler. Fonden udbetaler senere pengene, men først den dag, hvor man har ret til at få folkepension. Fonden investerer løbende pengene.

Tilbage i starten af april foreslog Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, at staten stiller finansiering til rådighed, så danskerne kan få udbetalt de indefrosne feriepenge.

De to foreninger vurderede, at de indefrosne feriepenge vil vokse til 100 milliarder kroner i august.

Der har heller ikke manglet forslag fra de andre partier om, hvordan danskerne skal komme ud og bruge flere penge for at øge forbruget.

Venstre har foreslået en halvering af momsen, hvilket vil koste over 35 milliarder kroner. Partiet har også foreslået en fremrykning af allerede planlagte skattelettelser.

Enhedslisten vil give alle udeboende voksne med en relativt lav indtægt en check på 10.000 kroner. Og SF er stemplet ind med en ekstra børnecheck, hvilket vil koste små fire milliarder kroner.

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil dog ikke forholde sig konkret til forslagene.

- Jeg vil ikke gå ind og give karakterer til forslagene. Det er vigtigt for regeringen, at vi går i gang med en ansvarlig udfasning af hjælpepakkerne, siger han.

- Samtidig vil det være klogt at lave initiativer, der kan stimulere økonomien. Det tager vi en åben dialog med folketingets partier om i morgen, lyder det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.