Fortsæt til indhold
Politik

Minister lover at skrotte omstridt krav for dagpenge − men har ikke erstatningen klar endnu

Peter Hummelgaard forsikrer udlandsdanskere om, at omstridt optjeningskrav til danske dagpenge forsvinder, men han ved endnu ikke hvornår eller hvordan.

Det omstridte krav, som afskærer borgere fra at få dagpenge, hvis de har opholdt sig for længe i udlandet, skal afskaffes, lød budskabet mandag fra regeringen i dagbladet Politiken.

Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen har ikke fundet den løsning, som skal erstatte kravet og forhindre, at udlændinge kan spekulere i dagpenge her i landet.