Psykiatrien får flere senge: Der vil stadig mangle hundredvis af pladser, lyder kritikken

Med en ny psykiatriplan vil Socialdemokratiet bl.a. sikre gratis psykologhjælp til børn og unge, bedre misbrugsbehandling og ikke mindst udvide antallet af psykiatriske sengepladser i Danmark.

Dermed lover både rød og blå blok, som i januar præsenterede sin sundhedsreform, flere senge til psykiatrien. Alligevel møder udspillene kritik - bl.a. fra Gitte Ahle, formand for psykiaterne i Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS).

»Socialdemokratiets forslag er fine, men økonomien, der følger med, er ikke anderledes end i udspillet fra regeringen. Skal vi løfte en nødlidende psykiatri, som har været underfinansieret i mange år, er der brug for en betragtelig økonomi i begyndelsen,« siger hun.

»Vi er nødt til at skrue planen sammen først. Vi skal se på, hvad der vil være det bedste faglige tiltag for patienterne, og så se på økonomien bagefter.«

Mette Frederiksen (S) lægger op til en 10-årig udviklingsplan, der skal finansieres over finansloven med 500 mio. kr. om året.

Socialdemokratiet vil oprette 50 nye sengepladser i psykiatrien, og yderligere 50 senge skal sættes fri ved, at kommunerne i højere grad skal stå klar til at hjælpe færdigbehandlede patienter, der udskrives. Dermed overbyder partiet VLAK-regeringen, som i januar præsenterede en sundhedsreform, der fra 2021 afsætter 60 mio. kr. om året til nye intensive sengepladser - svarende til omkring 30 nye senge.

»400 nye senge er et minimum«

Gitte Ahle glæder sig over udsigten til en langsigtet plan, men i en tid med overbelægning, tusinder af genindlæggelser og udfordringer med at nedbringe tvang på de psykiatriske afsnit, er der brug for meget mere - og mange flere senge - konstaterer hun.

»400 nye senge er et minimumstal, som jeg ser psykiatrien i dag. Vi har et meget stort mørketal af patienter, som går ubehandlede rundt. Det kan man f.eks. se på antallet at hjemløse og misbrugere,« siger hun.

»Socialdemokratiet siger, at misbrugsbehandling skal lægges ind under psykiatrien. Vi er enige i, at misbrug er en psykiatrisk diagnose, men det vil kræve mange pladser at håndtere.«

I 2018 åbnede de første af 150 nye særlige sengepladser målrettet psykisk syge, farlige og ofte misbrugende patienter. Men tiltaget, som blev vedtaget af Folketinget, efter at fem medarbejdere var blevet dræbt af psykisk syge beboere på sociale bosteder fra 2012-2016, har haft en hård start.

I slutningen af april stod 45 af 125 særlige senge fortsat ubrugte hen, og landets kommuner, som betaler 80 pct. af driften uanset belægningen, har brugt millioner på tomme pladser. Både Gitte Ahle, kommunernes forening KL og Danske Regioner har talt for, at de 150 senge i stedet bliver lagt ind under den almene psykiatri, men det har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afvist.

Hun forventer, at sengene nu vil blive fyldt, efter at et flertal på Christiansborg i marts lempede de visitationskriterier, patienter skal opfylde for at blive indlagt på de særlige afdelinger.

Pårørende: Der mangler milliarder

Også patient- og pårørendeforeninger er kritiske over for udspillene fra regeringen og Socialdemokratiet. Knud Kristensen, formand for pårørendeforeningen Sind, har kaldt regeringens 30 nye intensive senge »en dråbe i havet«.

Thorstein Theilgaard, generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, er overordnet »positiv og begejstret« over udsigten til, at Socialdemokratiet over de næste 10 år vil styrke psykiatrien.

»Vi har ikke brug for flere midlertidige planer og lappeløsninger, som betyder, at man ikke engang er på omgangshøjde med de problemer, man står med,« siger han.

»Men vi må nok sige til Socialdemokratiet om finansieringen: ”Godt begyndt, men vi er ikke i mål”. 500 mio. kr. lyder af meget, men ser man på psykiatrien og de udfordringer, vi står med, er det helt andre beløb, vi skal have fat i.«

Ifølge Thorstein Theilgaard og beregninger fra Bedre Psykiatri vil det eksempelvis koste 1,6 mia. kr. om året at yde en tilstrækkelig forebyggende indsats for og behandling af børn og unge med psykiske problemer.

Over for Politiken medgiver Mette Frederiksen, at Socialdemokratiets plan ikke løser alle problemer, men blot er »et skridt på vejen«. Ligeledes erkendte sundhedsminister Ellen Trane Nørby i april - trods sundhedsreformen - at »vi er ikke i mål«.