Fakta: Undersøgelseskommissionen om Skat
En kommission skal undersøge, hvordan Skat håndterede inddrivelsen af skattekronerne fra 2002 til 2017.
Tirsdag begynder Undersøgelseskommissionen om Skat sine afhøringer. Kommissionen blev nedsat i 2017. Her kan du læse hvem, kommissionen består af, hvad den skal, og hvor meget det koster:
Medlemmer:
- Michael Ellehauge, landsdommer i Vestre Landsret.
- Elsebeth Aaes-Jørgensen, advokat ved Norrbom Vinding.
- Professor Søren Højgaard Mørup fra Aarhus Universitet.
Udspørger:
- Jens Lund Mosbek, advokat fra Kromann Reumert.
Suppleant:
- Rikke Holler, landsdommer ved Vestre Landsret.
- Sune Troels Poulsen, advokat fra Mazanti-Andersen Korsø Jensen.
- Professor Karsten Revsbech.
Opgaver:
- Kommissionen skal undersøge i alt seks elementer i Skat i perioden fra 2002 til 2017. Først lød kommissionens opgave på at undersøge:
- Hvordan området for inddrivelse har været forvaltet. Herunder skal den undersøge forløbet omkring det kuldsejlede digitale inddrivelsessystem, EFI.
- Samlingen af inddrivelse fra stat og kommuner hos styrelsen Skat.
- Effektiviseringerne i Skat
- I april 2018 blev der lavet et tillæg til kommissionens opgave, der indebærer, at yderligere tre spørgsmål skal undersøges:
- Hvordan håndterede Skat udbetalingerne af udbytteskat.
- Hvordan var Skats afdelinger, der håndterede udbytteskat, organiseret.
- Hvordan førte Skatteministeriet tilsyn med Skats håndtering af udbytteskat.
Det kommissionen skal munde ud i:
- En beskrivelse af forløbet.
- Forslag til lovændringer, administrative bestemmelser eller ny praksis.
- Retlig vurdering af om nogen kan drages til ansvar.
Pris:
- Et overslag fra Justitsministeriet lyder på 308 millioner kroner. Den hidtil dyreste kommissionsundersøgelse var PET-Kommissionen på 77 millioner kroner.
Kilder: Radio24syv, Undersøgelseskommissionen om Skat, Justitsministeriet