Annonce
Politik

Tidligere forsvarsminister Carl Holst stopper i politik

Venstres socialordfører Carl Holst stiller ikke op til Folketinget ved næste valg.

- Jeg vil gerne have et liv, hvor jeg har en bedre balance mellem arbejdsliv, familieliv og venskaber, siger Carl Holst. Arkivfoto

Den tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) har besluttet ikke at genopstille ved det kommende folketingsvalg.

Han vil have mere tid til familien, men fortryder ingenting. Og så kan han i dag også se positivt på den mediestorm, der førte til hans fald som forsvarsminister. Det fortæller han til avisen Danmark.

- Jeg vil gerne have et liv, hvor jeg har en bedre balance mellem arbejdsliv, familieliv og venskaber, siger Carl Holst til avisen.

Blå bog: Carl Holst siger farvel til politik

Spørgsmål: Har du manglet den balance?

- Jeg fortryder ingenting. Jeg har været fuldt ud bevist om mine valg. Jeg kan bare konstatere, at når man tager et valg, så tager man også et fravalg, og nu vælger jeg noget andet til, et liv uden for det offentlige og det politiske, siger Carl Holst.

Han er i dag Venstres social- og kirkeordfører, og han understreger, at han har tænkt sig at blive siddende folketingsperioden ud.

Det var i 2015, at Carl Holst blev forsvarsminister. Han sad i 93 dage. Med sig ind i ministerkontoret havde han sager fra sin tidligere post som regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Blandt andet fik han som fratrådt regionsrådsformand et eftervederlag, selv om han samtidig fik ministerløn. Først nægtede han at afstå pengene, men efter pres gav han sig og afstod dem delvist.

Desuden blev han beskyldt for at have brugt en regionsansat medarbejder i sin personlige folketingsvalgkamp. Det ville i givet fald være misbrug af skattekroner.

Region Syddanmark besluttede sidste efterår, at det ikke ville rejse en erstatningssag.

Sagerne var med til at lægge et pres på ministeren, så han til sidst trak sig.

Ifølge avisen Danmark har Carl Holst dog besluttet sig for at se det positive i det negative.

- Jeg var i en situation, hvor jeg ikke havde det godt, siger Carl Holst til avisen Danmark.

- Det var ubehageligt og forfærdeligt, men forudsætningen for at vurdere, om man har det godt, er, at man har oplevet ikke at have det godt. Og tro mig, jeg har en fantastisk vurdering af, at jeg har det godt, siger han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden var situationen en helt anden, hvor opbakningen vaklede, og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkeligheden stået i EU’s midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her