Annonce
Politik

Løkke om overfald på Papes kæreste: Man skal kunne leve sit liv

Nyheden om overfaldet på justitsministerens kæreste afføder sympatierklæringer fra politiske kolleger.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, i selskab med sin kæreste Josue Vasquez. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

- Rystet over, at Søren Papes samlever Josue Medina Vazquez er blevet udsat for en hadforbrydelse.

Sådan skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag aften på Twitter, efter det er kommet frem, at justitsministerens kæreste natten til torsdag blev udsat for vold ude foran en bar i København.

- Man skal frit kunne leve sit liv, som man ønsker. Det burde være en selvfølge i 2018. Tanker til Søren og Josue, skriver Lars Løkke på Twitter.

Også Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, er gået til tasterne for at vise støtte til justitsministeren og hans kæreste.

- Det er noget svineri og helt uacceptabelt. Positivt, at der allerede er sket fængsling i sagen. Mine varme tanker og store medfølelse til Josue og Søren, skriver han på Twitter.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, udtrykker sin sympati på Twitter.

- Hvor frygteligt! Ønsker jer det bedste, skriver han.

Det er en 34-årig mand fra Slovakiet, der mistænkes for overfaldet.

Episoden fandt sted omkring klokken 03.30 ud for LA Bar på Gammel Mønt.

Her skal slovakken ifølge sigtelsen have slået justitsministerens kæreste, Josue Vasquez, med knyttet hånd i ansigtet og sagt "I don't like homoes".

Mand fængslet for hadforbrydelse mod Søren Papes forlovede: »I don't like homoes"

Da den 34-årige torsdag blev stillet for en dommer, nægtede han sig skyldig. Ikke desto mindre blev han varetægtsfængslet frem til 30. maj.

Torsdag aften havde han været i byen i København. Han var fuld, og på et tidspunkt kom han op at skændes med en person.

Den sigtede husker efter eget udsagn ikke så meget, men han afviser at have slået med knyttet næve. Muligvis slog han på en anden måde.

Desuden hævder han, at Josue Vasquez gav igen - at han slog den sigtede i ansigtet. Den 34-årige afviser at have noget imod homoseksuelle.

Derfor afviser han også at have sagt, sådan som politiet nu påstår.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her