Annonce
Politik

Løkke vil sige nej til nye EU-optagelsesforhandlinger

Man skal være ærlig omkring EU-udvidelsen, mener Løkke. Ellers skaber det frustrationer på begge sider.

Albanien og Makedonien er ikke klar til at indlede optagelsesforhandlinger med EU, sådan som EU-Kommissionen ellers har anbefalet.

Det mener i hvert fald statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter et EU-topmøde i Sofia med seks lande på det vestlige Balkan.

EU-lederne skal på et topmøde i juni sige ja eller nej til at gå i gang med nye optagelsesforhandlinger.

Men statsministeren tror ikke, at han vil give et ja.

- Det kan jeg ikke forestille mig, at jeg gør. Nej, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han siger, at landene har masser af hjemmearbejde at gøre endnu.

Statsministeren advarer samtidig mod at gentage fejlen fra optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet.

De forhandlinger gik i gang for alt for tidligt, mener han. Og det har skabt frustrationer både i EU og i Tyrkiet.

- Så er det bedre at være ærlige omkring det her, mener Lars Løkke Rasmussen.

Han siger dog samtidig, at det er vigtigt at fastholde "det europæiske perspektiv" for de seks Balkan-lande, der har deltaget i topmødet med EU.

Det er Albanien, Bosnien, Kosovo, Makedonien, Montenegro og Serbien.

- For der er også andre kræfter, der lurer. Der er kineserne. Der er russerne. Der er tyrkerne, siger statsministeren.

- Så vi har en egen interesse i, at disse lande orienterer sig mod Europa, siger han.

- Vi må bare ikke begå den fejl, at vi lukker lande ind i samarbejdet, før de er klar til det.

EU indledte allerede optagelsesforhandlinger med Montenegro i 2012. Og med Serbien i 2014.

På næste topmøde i juni skal EU-lederne så tage stilling til, om de vil indlede optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien.

Bosnien, der søgte om medlemskab i 2016, og Kosovo er mulige EU-kandidater i fremtiden.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Martin Ågerup ser muslimer uden at se islam

Mikael Jalving
Kultur og islam stikker dybere end til et juridisk eller filosofisk spørgsmål om skyld og ansvar. Kulturer spørger ikke om lov.

Blog: Dansker tur/retur: Lad os være stolte af at være danskere

Anna Thygesen
Det er mig en gåde, hvorfor mange danskere opfatter enhver form for national stolthed som racistisk og udskammer og håner folk, der tillader sig at være stolte over at være danske.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her