Annonce
Politik

Eksperter spår stor opgave for Bondo: Lærerformands troværdighed kan afgøre ja- og nejstemmer

I de kommende uger skal lærernes formand på hårdt arbejde, siger eksperter i kommunikation og krisehåndtering.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, var hurtigt ude med en video og et langt brev til alle medlemmer. En kommission var eneste alternativ til en konflikt, lød budskabet. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Der ligger en stor kommunikationsopgave foran formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, når han i de kommende uger skal rundt i landet og holde stormøder med sine tillidsfolk. 

Her skal han overbevise dem om, at de skal anbefale et ja til en aftale om nye overenskomster, selv om den ikke indeholder en aftale om lærernes arbejdstid. 

Det står og falder med lærerformandens troværdighed, mener erfarne kommunikationsfolk.

- Et ja eller et nej er et ja eller et nej til Bondo, siger Anne Villemoes, der er pr-specialist og arbejder med kommunikation og krisehåndtering.

- Hvis lærerne sidder tilbage med en følelse af, at han har gjort sit bedste, så vil man stemme ja. For man har respekt for folk, der gør deres bedste, siger hun.

I 1998 udbrød der storkonflikt, selv om man opnåede forlig: Her er næste skridt i OK18

Topforhandlerne på det kommunale område kunne fredag præsentere et samlet forlig for alle ansatte i kommunerne, herunder lærerne.

Det lykkedes ikke Anders Bondo Chistensen at få en ny arbejdstidsaftale i hus. Dermed er lærernes arbejdstid fortsat reguleret af lov, der blev indført i 2013 efter en 25 dage lang lockout af lærerne.

En ny arbejdstidsaftale var ellers et hovedkrav, som hele fagbevægelsen har bakket op om. I stedet får lærerne en undersøgelseskommission, der skal se på deres vilkår.

Alle organisationer skal nu stemme om aftalen. Hos lærerne er det op til medlemmerne. Hvis et flertal af de erhvervsaktive stemmer nej, bliver der konflikt. 

- Det er afgørende, at han er fysisk til stede. Det er et udtryk for respekt at være til stede i rummet. Han skal lytte og forstå de følelser, der er på spil. Nogle er måske vrede eller føler sig forrådt, siger Anne Villemoes.

- Han skal tage dem alvorligt, men også turde påtage sig medansvaret for den aftale, der er landet. Det vil være let at skyde skylden på modparten. Men han skal påtage sig ansvaret, hvis han skal bevare sin troværdighed, siger hun.

Flere lærere har ytret kritik af resultatet både i medierne og på de sociale medier.

Lærerformanden var hurtigt ude med en video og et langt brev til alle medlemmer. En kommission var eneste alternativ til en konflikt, hvorefter lærerne ikke ville være bedre stillet, lød budskabet.

Ifølge ekstern lektor i krisekommunikation fra CBS Lasse Peter Laursen har lærerformanden gjort det eneste rigtige. Han har reageret hurtigt og lagt alt frem.

- Han ved godt, at han ikke er kommet i mål, og at han har en krisekommunikationsopgave.

- Hans budskaber i brev og video lever godt på de sociale medier og kommer ud til medlemmerne, så de kan forstå bevæggrundene og ikke behøver at søge informationer andre steder, siger han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her