Politik

Se politikernes reaktioner på nattens angreb: »Vesten mangler en strategi i Syrien«

Generelt møder aktionen opbakning i Folketinget.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, mener, at nattens angreb var nødvendigt. Men han understreger, at det udstiller, at Vesten mangler en strategi i Syrien. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen

Nattens angreb på Syrien orkestreret af USA, Frankrig og Storbritannien har fået de danske folketingspolitikere til tasterne på de sociale medier.

Og der er grundlæggende opbakning at spore til Danmarks allierede styrker.

»I krige er der regler, og dem har Assad groft tilsidesat i Douma. Det skal det internationale samfund reagere på. Derfor støtter regeringen også det markante militære modsvar fra vore NATO-allierede,« lød det i en officiel udtalelse lørdag morgen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Den danske statsminister møder generelt opbakning fra sine kollegaer:

»100% dansk politisk opbakning til USA, UK og Frankrig,« istemte udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Mens også den sidste partileder i trekløverregeringen, Søren Pape Poulsen (K), mener, at der er »fuld dansk opbakning til vores NATO-allierede.«

»Assad har endnu en gang vist en rystende foragt for menneskeliv. Verden skal vide, at ugerninger, som dem vi har set i Douma, ikke skal gå ustraffet hen,« lød det fra justitsministeren.

Også Løkkes politiske modstandere udviser generel støtte til aktionen. Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, er opfordrer dog de allerede til at »undgå fortidens fejl.«

»Assad er et monster, og det kræver reaktion, hvis han gasser sin befolkning. Men er nervøs for Trumps utilregnelighed og Putins kynisme. For hvad er USA’s plan? Hvad hvis Rusland svarer igen?,« skriver hun.

Morten Østergaard (RV), mener, at angrebet er »ventet, forståeligt og nødvendigt«

»Men det udstiller også, at Vesten mangler en strategi i Syrien. Vi er nødt til at tænke længere end til næste gasangreb,« lyder det fra den politiske leder.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, viser fuld støtte til angrebet.

»Stærk opbakning til at USA, Frankrig og UK har angrebet mål i Syrien som svar på Assads forbryderiske brug af kemiske våben mod børn og familier. Det er fuldstændig vanvittigt og umenneskeligt, at Assad bruger disse forfærdelige og ulovlige våben mod sin egen befolkning,« skriver han på twitter.

Socialdemokratiet: Angreb i Syrien er helt på sin plads

Det koordinerede angreb er et modsvar på sidste weekends formodede kemiske angreb i Douma. USA, Storbritannien og Frankrig mener alle, at Bashar al-Assads syriske styre stod bag angrebet.

USA's forsvarsminister, Jim Mattis, har udtalt, at angrebet er et »engangsangreb,« og at der ikke er yderligere angreb på vej.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her