Politik

DF-byrådsmedlem om aftale: Jeg havde hellere set en lodtrækning end denne mystiske aftale

Efter mere end en uges forhandlinger er der lavet en anderledes aftale i Slagelse, hvor to deler borgmesterposten. Hos DF kalder man aftalen »mystisk«.

En aftale om Slagelses kommende borgmester er nu på plads. John Dyrby Paulsen (S), i front, og Villum Christensen (LA), der står længst til højre, skal dele posten. Foto: Lars Krabbe.

»Min ærlige mening er, at det sender et tydeligt signal om, hvor meget to personer ønsker magten.«

Sådan siger Ann Sibbern (DF), der sidder i Slagelse Byråd, om den aftale, der torsdag er indgået mellem Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Enhedslisten og SF i Slagelse Kommune.

I aftalen står der, at John Dyrby Paulsen (S) skal være borgmester i to år, hvorefter Villum Christensen fra LA har mulighed for at blive det de sidste to år af valgperioden.

Konstitueringen kommer efter lange forhandlinger mellem rød og blå blok med henholdsvis John Dyrby Paulsen og Stén Knuth (V) i spidsen. Men Stén Knuth ikke har kunne samle flertal grundet personlige konflikter med bl.a. Villum Christensen. Derfor fremlagde Stén Knuth i går muligheden for at gøre Ann Sibbern til borgmester i forsøget på at fiske LA's mandat.

LA'er stoler på S-løfte om borgmesterpost i Slagelse om to år

Heller ikke den mulighed ønskede Villum Christensen at støtte. I dag lavede han så en aftale med rød blok, hvor han tilsyneladende kan kræve borgmesterposten om to år.

Var parterne ikke blevet enige, kunne Slagelse byråd risikere, at sagen var endt med lodtrækning fredag for at finde en borgmester.

Hos DF mener man ikke, at dagens aftale er det rigtige for kommunen.

»Jeg havde hellere set en lodtrækning end denne mystiske aftale. Det synes jeg havde været mere fair,« siger Ann Sibbern og fortsætter:

»Det er ikke en aftale, der skaber den ro, som vi har brug for i Slagelse. Jeg havde hellere set et bredt samarbejde for at samle de store partier. Det har der heller ikke været de seneste fire år.«

Deling af borgmesterpost er kun set få gange før i nyere tid

I den nye aftale står der ellers, at »det er en betingelse, at posten som viceborgmester tilbydes til Ann Sibbern.« Men det er Ann Sibbern ikke udbredt tilfreds med.

»Jeg ved ikke, om jeg tager imod posten. Det må jeg vende med mit bagland - både mit eget parti, Venstre og Radikale Venstre,« lyder det fra Ann Sibbern som undrer sig over, at Stén Knuth ikke har fået tilbudt den post.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her