Fortsæt til indhold
45 min

22. januar 2026

Trump har pludselig foræret SVM-regeringen en eksistensberettigelse

Under radaren afholdt Socialdemokratiet i weekenden sit store nytårsmøde. Alle havde egentlig forventet rabalder og selvpineri oven på kommunalvalgsnederlaget, men Trump overskygger alt, og derfor opdagede næsten ingen mødet. Alligevel kan der læses noget interessant i de signaler, der kom ud fra mødet.

Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på den sidste uges dramatiske udvikling i Grønlandskrisen og på, hvordan det påvirker dansk politik. Midt i alvoren har både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen pludselig fået det hidtil bedste argument for SVM-regeringen eksistens forærende.

Internt i regeringen er der uenighed om, hvad man skal gøre ved det danske drikkevand, som kan være truet af sprøjtegifte fra landbruget. Venstre vil ikke være med til et forbud endnu – de er nemlig ikke blevet færdige med at læse en ny rapport om emnet. Læseriet kan godt trække ud.

Ugens tæppe går til en politiker, der ligger i flytterod – efter eget udsagn, fordi han har »trådt på slanger« i dansk politik.

Værter: Marchen Neel Gjertsen og Niels Th. Dahl

Redaktør: Jacob Grosen

Klip og produktion: Kasper Risgaard