Skoda sænker priserne på populær elbil
Alt peger i retning af store prisfald på den populære Skoda Enyaq. Hør historien i denne uges Bilradio.
Tesla har budt konkurrenterne velkommen til det nye bilår med en stor prisnedsættelse. I denne uges Bilradio analyserer værten, Christian Schacht, og den faste gæst, Jan Lang fra Bilbasen, konsekvenserne og kommer med deres bud på, hvad der sker.
Noget tyder på, at konkurrenterne kommer til at reagere, og der verserer massive rygter om en stor nedsættelse på Skodas mest populære elbil. Flere kilder peger uafhængigt af hinanden på, at mærket i løbet af de kommende dage til nedjustere priserne på Enyaq voldsomt.
Samtidig annoncerer Tesla et helt nyt tiltag, der skal tiltrække flere kunder. Selv om de fleste taler om elbiler, er Ford Kuga plug-in-hybrid stadig populær, og nu kommer der et stort facelift til bilen, der blev den tredjemest populære bil i Danmark sidste år.
Efter en stribe andre nyheder er der et kig i Bilradios testgarage, hvor der i denne uge holder en rekordstor Kia.