Jyllands-Postens retningslinjer for brugen af kunstig intelligens (AI)
På Jyllands-Posten bruger vi kunstig intelligens til at forbedre arbejdsgange, styrke journalistikken og formidle på nye måder. Her er de retningslinjer, vi arbejder efter.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores brug af kunstig intelligens, er du velkommen til at skrive til ai@jp.dk
1. Publicistiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens
På Jyllands-Posten kan og vil vi bruge generativ kunstig intelligens på en måde, der både understøtter vores publicistiske mission og bevarer den redaktionelle integritet. Vi vil udforske innovative journalistiske formater baseret på kunstig intelligens og benytte nye værktøjer til at optimere vores arbejdsgange. Formålet er at udnytte teknologiens potentiale uden at lade algoritmer underminere menneskelige kerneværdier som kritisk sans, dømmekraft og indlevelse.
Brugen af kunstig intelligens på Jyllands-Posten skal altid ske inden for de juridiske retningslinjer fastlagt på koncernniveau samt de til enhver tid gældende presseetiske regler.
2. Kunstig intelligens som værktøj
Vi opfordrer til først og fremmest at bruge kunstig intelligens som et værktøj i de interne arbejdsprocesser. Når kunstig intelligens bruges som værktøj, bør outputtet kun indgå direkte i det færdige produkt, hvis det forbedrer allerede eksisterende indhold og er valideret af en redaktionel medarbejder.
Værktøjer baseret på kunstig intelligens kan og må bl.a. gerne bruges til følgende:
- Research
- Idégenerering
- Sproglig optimering
- Korrekturlæsning
- Tekstformatering
- Feedback
- Dataanalyse
- Oversættelse
Det er tilladt at bruge enkelte tekstfragmenter og formuleringer genereret af kunstig intelligens i slutproduktet forudsat at:
- der ikke er tale om en væsentlig omskrivning
- produktet ikke i overvejende grad kommer til at bestå af AI-genereret indhold.
Eksempelvis er det acceptabelt at bruge en sprogmodel til at forkorte eller præcisere en tekst i det omfang, en redaktør eller korrekturlæser ville kunne gøre det. Derimod er det ikke tilladt at lade kunstig intelligens omskrive en rå skitse til en færdig artikel.
2.1. Brug af MAGNA og andre værktøjer
Koncernens egne værktøjer (bl.a. MAGNA, et JPPOL-internt værktøj i stil med ChatGPT) er udviklet under hensyntagen til de juridiske krav ift. arbejdet med bl.a. persondata og koncernens ophavsretligt beskyttede materiale (herunder egne artikler). Hvis der tages eksterne værktøjer i brug (f.eks. ChatGPT, Gemini, Midjourney), er det op til den enkelte at sikre sig, at den konkrete brug sker i overensstemmelse med de juridiske retningslinjer.
3. Indhold genereret af kunstig intelligens
På Jyllands-Posten bruger vi som hovedregel ikke generativ kunstig intelligens til at generere brugervendt indhold. Dette princip gælder både for hele enheder som artikler og for mindre delelementer som faktabokse, billedtekster og lignende.
Udgangspunktet er, at brugerne kan have tillid til, at det indhold, de møder på Jyllands-Postens platforme, er skabt af mennesker.
Undtagelser:
- Rubrikker
- Korte resuméer af indhold (både tekst og lyd)
- Korte tekstelementer af triviel karakter, hvor der ikke er noget at omformulere eller tage stilling til (f.eks. simple lister, opremsninger og gentagne, strukturerede oplysninger)
- Produkter, der er præcise gengivelser af vores eksisterende indhold (f.eks. oplæste artikler)
- Tilfælde, hvor formålet er at demonstrere eller analysere teknologiens muligheder (f.eks. for at vise eksempler på outputtet fra en ny teknologi)
3.1. Nye formater
Vi er på Jyllands-Posten åbne over for at udforske nye journalistiske formater baseret på kunstig intelligens, hvis de tydeligt gavner brugerne og understøtter vores journalistik. Hvis disse formater (f.eks. chatbots eller personaliseret indhold) kræver, at nogle af de ovenstående principper fraviges, skal dette deklareres tydeligt for brugerne og godkendes af en redaktør.
3.2. Opinionsstof
Retningslinjerne for brugen af generativ kunstig intelligens gælder også for opinionsstof. Kommentarer, debatindlæg, ledere, kronikker og læserbreve skal være udtryk for menneskers egne holdninger og afspejle deres personlige stemme.
Indsendt materiale må ikke i væsentligt omfang være genereret ved hjælp af kunstig intelligens. Ved mistanke om, at dette krav ikke er overholdt, forbeholder vi os retten til at afvise materialet.
4. Validering og verificering
Alle informationer frembragt ved hjælp af kunstig intelligens skal inden publicering valideres af et menneske ud fra gængse journalistiske principper. En sprogmodel må aldrig være eneste kilde til en faktuel information, og research må ikke bygge alene på kunstig intelligens. Vi står altid på mål for det færdige produkt.
Kravet om validering og verificering gælder også, når kunstig intelligens er anvendt til dataanalyse, sproglige forbedringer og oversættelser.
5. Billeder, video og grafik
Vi bruger som udgangspunkt aldrig generativ kunstig intelligens til at foretage fotorealistiske manipulationer af billeder og videoer. Enhver fravigelse fra dette princip skal på lige fod med andre fotomanipulationer godkendes af en redaktør og markeres tydeligt for brugeren.
Hvis vi af dokumentationshensyn bringer materiale, der er manipuleret vha. kunstig intelligens, skal det pågældende materiale markeres tydeligt og permanent (f.eks. med et vandmærke).
5.1. Billedredigering
Det er tilladt at bruge værktøjer baseret på kunstig intelligens til almindelig billedredigering i overensstemmelse med reglerne for pressefotos, herunder bl.a. beskæring, fritlægning og farvejustering.
Det er derimod ikke tilladt at benytte værktøjer, der på nogen måde tilføjer information til et billede, f.eks. værktøjer, der opskalerer billeder vha. generative metoder.
5.2. Grafik og illustration
Den visuelle redaktion må godt bruge generativ kunstig intelligens til at skabe illustrative elementer, der ikke er fotorealistiske. Hvis et element er overvejende genereret vha. kunstig intelligens, skal dette deklareres. Det skal også deklareres, når AI bruges til at animere tegninger mv. Er kunstig intelligens blot anvendt som supplerende værktøj(f.eks. ved at generere enkelte delelementer i Illustrator), behøver denne brug ikke at blive deklareret særskilt.
6. Deklarering
Indhold, hvor kunstig intelligens har genereret hovedparten af det, brugeren ser, hører eller læser, skal deklareres tydeligt. Det vil f.eks. være tilfældet, når kunstig intelligens undtagelsesvist er blevet anvendt til at generere hele tekster eller illustrationer.
Brugeren skal altid kunne gennemskue, hvordan kunstig intelligens har bidraget til det færdige produkt.
6.1. Krav til deklaration
Deklarationen skal være letforståelig og tydeligt placeret tæt på det genererede indhold. Afhængigt af anvendelsen kan deklarationen inkludere:
- Oplysninger om, hvad der er genereret (tekst, illustration etc.)
- Hvilken teknologi eller tjeneste der er brugt (f.eks. GPT-5.1, Dall-E)
- Oplysning om, hvorvidt indholdet er kvalitetssikret af et menneske (human-in-the-loop)Eventuelle relevante tekniske detaljer, hvis det bidrager til forståelsen (f.eks. versionsnummer, metode eller prompt).
Eksempler på korrekt deklaration er:
- Illustration genereret af kunstig intelligens (Grok)Tekst genereret ved hjælp af kunstig intelligens.
- Automatisk genereret ved hjælp af kunstig intelligens og kvalitetssikret af redaktionen
Brugen af kunstig intelligens som værktøj i den journalistiske proces (f.eks. til idégenerering, research og korrektur) skal ikke deklareres.
7. Opdatering af retningslinjer
Både de tekniske, juridiske og normative forudsætninger for brugen af kunstig intelligens ændrer sig løbende. Der lægges derfor op til, at ovenstående retningslinjer bliver opdateret årligt.
Retningslinjerne er senest opdateret i januar 2026.