Bliver vi impulsive kæmpebabyer i fremtiden? Ja, hvis vi ikke lægger telefonen fra os

Hvornår har du sidst stået og stirret ud i luften? Det kan være i toget, mens du venter på at vaskemaskinen centrifugerer færdig, eller at vandet koger i elkedlen.

Hvis du har svært ved at se scenariet for dig, hvor du bare bruger et par minutter på ingenting, så er du nok en af de mange, der finder smartphonen frem i samme øjeblik, der er noget, der bare lugter lidt af kedsomhed.

Men det har store konsekvenserne for din hjerne, hvis du aldrig har et ledigt øjeblik – uden at øjnene straks er klistret til din smartphone eller computerskærmen.

Internettet stjæler dine hjernepauser

For at forstå problemet der opstår, når man i stedet for de daglige pauser bruger tiden med næsen i sin smartphone eller på computeren, må man forstå menneskets to grundlæggende bevidsthedsformer.

Den ene tilstand kaldes Default Mode Network, og her reflekterer man over fortid og fremtid. Det er en dagdrømmerisk tilstand, hvor hjernen får lov til at gå i selvsving uden at koncentrere sig om udefrakommende faktorer. I den anden bevidsthedsform reagerer man på akutte udfordringer, forklarer Albert Gjedde, professor i neurobiologi ved Københavns Universitet.

»Forestillingen er den, at vi indtil for nylig har været i den mere dagdrømmende tilstand det meste af vores vågne tid. En tilstand, hvor vi sidder og overvejer ting, vi har oplevet både for nylig og for lang tid siden, samt gør os overvejelser om fremtiden. Det kalder jeg den forudsigende hjerne, hvor vi gennemgår de ting, vi skal forholde os til, og de ting vi skal gøre, for at vores fremtidige forhold kan blive så optimale som muligt,« forklarer Albert Gjedde.

Når man venter på bussen eller stirrer ud i luften i metroen, er det en tilstand, som mange nok vil forbinde med at kede sig. Og det er netop i de øjeblikke, at det er oplagt at underholde og distrahere sig selv ved at hive smartphonen frem fra lommen. Facebook, Tinder eller Candy Crush er jo ikke mere end et swipe væk.

»Den tid, som hos nogen fortolkes som kedsomhed, er en vigtig ting i forhold til at forudsige, forholde sig til og planlægge fremtidige handlinger. Den forudsigende hjerne er en egenskab, som man mener, at stort set kun mennesker har,« siger Albert Gjedde.

Konsekvensen bliver, at i det øjeblik, den forudsigende periode opstår, bliver den afbrudt, og hjernen skal i stedet forholde sig til internettets påvirkninger.

»Nu er vi altså mindre forudsigende og reflekterende. I stedet er vi i en tilstand, hvor vi hele tiden forholder os til akutte udfordringer her og nu – som vi selv åbner for ved hele tiden at gå ind og læse sms’er, se billeder og svare på kommentarer, sende likes og så videre,« fortæller Albert Gjedde.

Donald Trumps barnlige opførsel

Ifølge hjerneforsker og professor i neurologi Albert Gjedde har det store konsekvenser, når hjernen ikke i samme grad som tidligere har de reflekterende og forudsigende perioder.

»Vi er mindre forberedte, vi er ofre for tilfældigheder i langt højere grad, end vi har været det før, og vi er mindre i stand til at forudse konsekvenserne af vores handlinger. Så jeg forventer, at vi bliver mere impulsdrevne, end vi var før,« siger Albert Gjedde.

En forklaring på hjernens Default Mode Network (2.15 min, engelsk)

Hjerneforskeren mener, at det resulterer i en mere barnlig verden, forstået på den måde at vores handlinger bliver mere impulsstyrede frem for velovervejede. Han nævner både Brexit og valget af Donald Trump som en impulsstyret reaktion på akutte problemer – i stedet for en langsigtet løsning.

»Donald Trump oplever mange jo som en kæmpebaby, som gør nogle meget impulsive ting, som ikke virker specielt reflekterede eller gennemtænkte,« siger Albert Gjedde.

”En barnlig voksen” er i magasinet Psychology Today karakteriseret ved: følelsesmæssige eskaleringer, bebrejdelse af andre, løgne, øgenavne, impulsivitet (eller ”manglende kontrol af impulser”), behov for opmærksomhed, mobning, spirende narcissisme, umodne forsvarsmekanismer og manglende evne til at lære af egne fejl.

De virkelige konsekvenser af, at pauserne bliver erstattet med smartphone-forbrug, ser vi muligvis først om 10-20 år, mener Albert Gjedde.

Et godt råd: Tag en mikropause

Stresskonsulent Helle Bentzen er enig i, at hjernen har brug for ro. Hun tilføjer, at det har konsekvenser på kort sigt, hvis du ikke holder pauser, for så daler effektiviteten. Men hvordan får hjernen så den vigtige ro?

»Der skal pauser til. Pauser fra det, du har gang i, og hvor du ikke påvirker din hjerne med alle de indtryk, der følger med de sociale medier. Mange fortæller, at de netop bruger de sociale medier til at slappe af, men sandheden er, at vi via de sociale medier bliver bombarderet med indtryk, følelser, opgaver, muligheder også videre, som alt sammen er noget vi skal forholde os til,« forklarer Helle Bentzen.

Hvis du betragter det som en pause, hvor du slår hjernen fra, når du hiver telefonen frem, så er det altså en misforståelse, slår Helle Bentzen fast. Der sker alt for meget på telefonen, til at det kan kaldes afslapning. I stedet skal du trække stikket fuldstændig.

»Det kan være helt korte mikropauser, hvor vi bare bruger 20-30 sekunder. Undersøgelser viser, at medarbejdere der holdt sådanne helt små pauser, var mere effektive og lavede færre fejl. Du kan lave en mikropause ved at stoppe op, lukke øjnene og lave 2-3 dybe vejrtrækninger,« forklarer Helle Bentzen og fortsætter:

»Det kan også være pauser på 2-5 minutter. De er lette at få plads til i hverdagen. Rejs dig fra din arbejdsplads. Stræk dig. Hent et glas vand. Stil dig, og kig lidt ud ad vinduet. Husk også de lidt længere pauser, hvor du måske går en tur på en halv times tid, eller sidder og hygger med dine kolleger og taler om alt eller intet.«