'Dna-detektiven' omskriver Europas historie

I det hidtil største studie på dna fra fortidsmennesker har danske forskere været med til at afgøre, at den moderne europæer blev født i Bronzealderen.

Et hestefolk indvandrede til Europa fra de russiske stepper i det tredje årtusinde før år nul, og derfra blev du og jeg og alle andre europæere genetisk skabt. Det skriver Videnskab.dk.

»Det er her, vi bliver skabt. Vi ser, at hoveddelen af den moderne europæer genetisk set dannes her,« siger professor Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik, Statens Naturhistoriske Museum til Videnskab.dk.

Det er afgørende ny viden, som omskriver europæernes historie og afslutter over 100 års arkæologisk debat, om Bronzealderens store kulturelle omvæltninger var drevet af ideer – eller af indvandrere.

Læs også: Sensationel afsløring: Egtvedpigen er ikke dansk

Forskerne er nået frem til deres konklusioner ved at undersøge arvematerialet fra 101 bronzealdermennesker. Arvematerialet stammer fra grave hele vejen fra Jylland i vest til Centralasien i øst og giver dermed et samlet billede over, hvordan Bronzealderens mennesker var beslægtede.

»Det er det største studie nogensinde, der mere end fordobler alle tidligere studier sammenlagt, og for første gang kan vi lave populationsstudier på fossil genetik,« siger adjunkt Morten E. Allentoft fra Center for GeoGenetik til Videnskab.dk.

Indtil nu har forskerne kun kunnet stykke bronzealdermenneskenes historie sammen ud fra primært arkæologiske fund og studier af nulevende mennesker.

Hvordan de første mennesker satte fod i Istidens Europa og levede side om side med neandertaleren, der med tiden forsvandt, hvordan Istidens ophør bragte agerbrugere fra syd hertil, og hvordan europæerne over tid blev fastboende og forandrede kontinentet – samtidig med at de selv rent fysisk forandredes og blev lysere i huden, blonde og højere.

Læs også: Fyns fantastiske fyrster forsvandt ud i det blå

Men de seneste år har genteknologiske gennembrud åbnet et helt nyt vindue ind til fortiden: Med arvematerialer udvundet fra knoglerne af mennesker, der levede for mange tusinde år siden, kan forskerne rejse tilbage i tiden og læse præcis, hvem de var, og hvor de kom fra.

»Det er en naturvidenskabelig revolution, som bringer noget helt nyt ind i arkæologien,« siger Kristian Kristiansen til Videnskab.dk. »Ligesom kulstof-14-datering revolutionerede arkæologien i 1950'erne og 1960'erne, fordi man måtte omfortolke en masse ting, er dna ved at skabe en revolution, hvor vi kan omfortolke og forklare ting bedre og mere præcist.«