Chips i kroppen skal skabe et supermenneske

Den eksplosive teknologiske udvikling vil i fremtiden blive brugt til at skabe et supermenneske med en krop, der vil kunne langt mere end den naturligt kan i dag.

Allerede nu er de første mennesker begyndt at få indopereret såkaldte NFC-chips i hånden, der selv om de ikke er større end et riskorn, bl.a. kan skabe forbindelse til en smartphone og låse døre op. Men chippen er ifølge forskere blot èt eksempel på en trend, hvor mennesket ved hjælp af teknologien vil forbedre kroppens egenskaber og skabe såkaldte cyborg-mennesker.

»Vi vil se meget mere til folk, der bruger teknologi i kroppen til at øge den menneskelige kapacitet. Følgerne vil være, at nogle mennesker på godt og ondt bliver i stand til at agere på en måde, som mennesker ikke har været i stand til tidligere. Det kan udvikle sig som skønhedsidealet i dag, hvor nogle bruger plastikkirurgi i bestræbelserne på at få den krop, de ønsker,« siger Preben Mejer.

Han er medstifter af Innovation Lab, der forsker i og rådgiver om den teknologiske udvikling.

Alene den amerikanske hjemmeside DangerousThings.com har i de seneste to år solgt 3.000 NFC-implantater, oplyser den. I Sverige har organisationen BioNyfiken inspireret omkring 100 svenskere til at få indopereret chippen, og herhjemme skønnes det, at op mod 50 mennesker har den i kroppen. En af dem er Esben Hardenberg, projektleder i teknologifirmaet Mememaker.

”Vi tager hele teknikken tættere på os, og får den til at tilpasse sig os,” giver han som begrundelse for, at han i dag har en chip i sin venstre hånd.

Indenfor få år forventer forskere at se et gennembrud for arm- og benproteser til handicappede, der styres af kroppens nervesystem og f.eks. er mere bevægelige, end arme og ben er naturligt. Her er forskere i Aalborg helt i front. I USA forsker man f.eks. i at sætte implantater i hjernen hos bevægelseshæmmede mennesker, der på den måde får hjælp til at styre kroppens bevægelser. Der forskes også i, hvordan man kan indoperere enheder, der kan udvide den menneskelige hukommelse f.eks. hos demente. For blot at nævne nogle få af de mange forskningsområder, der involverer teknologi i menneskekroppen.

Også raske mennesker vil kunne anvende en række af de forskellige teknologier. Winnie Jensen, lektor på center for Sanse-Motorisk interaktion på Aalborg Universitet, der udvikler proteser, erkender, at hun ikke kan styre udviklingen.

”Den teknologiske udvikling tager fart nu, og som med al anden forskning, kan man som forsker ikke styre, hvad det bliver brugt til,” siger hun.

Klavs Birkholm, der tidligere har været medlem af Etisk Råd og nu forsker i cyborgudviklingen på Aalborg Universitet mener, at den er så langt fremme, at der er behov for en etisk diskussion om emnet.

»Der kan opstå et kapløb om perfektion, så livet ikke længere handler om, hvad vi selv udretter for at blive gode, men hvilken teknologi, vi kan skaffe os. Udviklingen kan øge de sociale skel med en ny dimension, nemlig med et socialt teknologisk skel,« siger Klavs Birkholm.

Læs mere om jagten på supermennesket: