Derfor bør du koge frosne bær før brug
Sensommeren er over os, og det betyder lækre smoothies. Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær bliver kogt før brug. Forsker kommer med en forklaring.
Det er nok efterhånden alment kendt, at færdigpakkede frosne bær fra supermarkedet skal have et opkog, inden man putter dem i smoothies eller som topping på sin havregrød.
Fødevarestyrelsen har i flere år anbefalet, at frosne bær bliver kogt i minimum ét minut, inden vi spiser dem.
Årsagen er dog måske mindre kendt.
Martin Laage Kragh er forsker i fødevaremikrobiologi og hygiejne ved DTU Fødevareinstituttet.
Han kan forklare, hvorfor det faktisk er en ret god idé at koge sine bær, inden man spiser dem.
Rådet om at koge frosne bær bunder i, at der har været flere udbrud af norovirus – også kendt som omgangssyge – og hepatitis A i Europa i 2010’erne, som blev relateret til, at folk havde spist frosne bær.
Især frosne hindbær, fortæller Martin Laage Kragh.
»Typisk er bærrene blevet forurenet af spildevand, som er blevet brugt til at dyrke bærrene,« forklarer han.
Frysning er ikke nok
Når man er syg med f.eks. norovirus, kommer der noget ud af den ene ende og den anden ende, som Martin Laage Kragh så fint forklarer.
Det ryger i kloakken og ender til sidst i spildevandet – og hvis ikke det er renset ordentligt, kan det i nogle tilfælde nå ud i miljøet og videre over på fødevarer.
Bær vokser samtidig tæt på jorden, og det gør dem lidt mere udsatte for bakterier og vira. Her kommer de nemlig nemmere i kontakt med forurenet vand, jord eller uvaskede hænder fra dem, der plukker dem.
Selv om bærrene bliver frosset bagefter, forsvinder problemet ikke.
»De fleste bakterier og vira overlever. Frysning stopper dem typisk i at formere sig, men de bliver ikke slået ihjel,« siger Martin Laage Kragh.
Selv om det lyder alvorligt, er risikoen for at blive syg af de frosne bær ret lille.
»Der er nok større sandsynlighed for, at du bliver smittet med norovirus af et vuggestuebarn. Det hedder jo omgangssyge af en grund, men risikoen er der, og det er en træls sygdom, fordi man hurtigt giver den videre,« siger han.
Helt op at boble
Martin Laage Kragh forklarer, at man godt kan fange virusset fra bærrene og derefter give det videre til resten af familien.
Der findes også eksempler, hvor frosne bær har været koblet til større udbrud af hepatitis A, som kan tage flere uger at komme sig over.
»Der var bl.a. et udbrud i Holland i 2025, hvor frosne blåbær blev mistænkt som smittekilde. Her blev 24 personer ramt, hvoraf otte røg på hospitalet,« fortæller Martin Laage Kragh.
Også i 2013 var der et større udbrud i Danmark, som blev koblet til frosne jordbær.
Her blev 71 danskere registreret med hepatitis A.
Så selv om den slags udbrud efterhånden er sjældne, er det altså stadig et godt råd at huske at koge frosne bær.
Det er ikke nok bare at hælde kogende vand over dem. De skal helt op at boble.
»Især norovirus skal op på 100 grader i ca. ét minut, for at man kan være sikker på, at alle vira dør.«
Når det gælder friske bær, er rådet mere simpelt: Dem skal man som regel bare skylle grundigt, før man spiser dem.
Det er simpelthen, fordi man ikke har samme historik for udbrud som ved de frosne bær, forklarer forskeren.