»Jeg er blevet 10 år ældre på 3 uger«: Covid-pårørende fortæller deres historier
Danske forskere har interviewet 12 danske pårørende til indlagte med covid-19. De føler sig frustrerede og hjælpeløse.
Bag coronapandemiens tal findes en virkelighed, der er fyldt med frustration og fortvivlelse.
Den virkelighed prøver et forskerhold på Rigshospitalet at kaste lys over i en række af studier, der alle sammen forsøger at forstå, hvad der er på spil hos de mennesker, der har haft virussen helt tæt inde på livet. Det skriver Videnskab.dk.
»Vi ved, at de pårørende er dem, der har det sværest psykisk. I mange tilfælde har de det sværere end patienten, fordi de står med et enormt ansvar for omsorg for de syge, samtidig med at de kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen,« fortæller sygeplejerske Selina Kikkenborg Berg, en af forskerne bag de nye studier.
Forskernes arbejde, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, er blevet sendt til et videnskabeligt tidsskrift, men det er ikke blevet peer-reviewed af andre forskerfagfæller og er derfor ikke publiceret endnu.
Læs også: Føler sig giftige, ensomme og fortvivlede: Forskere samler vidnesbyrd fra danske covid-19-patienter
Corona er særligt hårdt for pårørende
Der er flere ting, der gør covid-19 til en ekstra stor udfordring for de pårørende, forklarer Selina Kikkenborg Berg, der også er professor i kardiologi på forskningsenheden Impact ved Rigshospitalets Hjertecenter og Københavns Universitet:
»Corona rammer hele familier. Det gør sygdom altid, men her er der det særlige, at resten af familien også kan være smittet eller blive det. Der har været restriktioner, der har gjort, at man ikke har kunnet være hos dem, man elsker, der er syge. Og så kan man dø af sygdommen. Det gør covid-19 til et helt særligt tilfælde for de pårørende.«
Som en af de pårørende selv siger det: »Jeg føler, at jeg er blevet 10 år ældre på tre uger. Jeg skal tale med min arbejdsforsikring, og jeg skal tale med en psykolog. Det er jeg ret sikker på, at jeg har brug for.«
Dilemma, samvittighedsnag og uvished
Og hvad fandt de så ud af, forskerne, gennem deres lange snakke med de i alt 12 pårørende til covid-patienter?
Selina Kikkenborg Berg fremhæver tre konklusioner, der springer i øjnene:
- De plages af tvivl og mange dilemmaer: Hvis de tilbydes at besøge den syge, kan der opstå tvivl, om man selv skal risikere smitte ved at tage ind på hospitalet. Der kan også opstå tvivl om, hvornår symptomerne er svære nok til indlæggelse, når den syge passes i hjemmet.
- De får dårlig samvittighed: De pårørende føler, at de svigter, når de ikke må komme på besøg på hospitalet eller hjemme hos den syge.
- De har svært ved at tackle uvisheden: Uvished hører med til mange sygdomme, men den har været ekstrem under mødet med den helt nye coronavirus. Det har skabt en ekstra byrde for de pårørende, at de ikke har vidst, hvad de kunne forvente af sygdomsforløbet.
»Alle udfordringerne hænger sammen, og tilsammen tegner det et billede af nogle mennesker, der oplever det som en voldsom periode, hvor de har svært ved at passe arbejde og opretholde normalt hverdagsliv,« opsummerer Selina Kikkenborg Berg.
Læs også: Psykologer: Corona risikerer at afføde en angstepidemi
Afgørende at forstå oplevelser hos pårørende og patienter
På Institut for Kommunikation på Københavns Universitet kalder professor i filosofi Dan Zahavi det for en »god idé« at undersøge patienternes og de pårørendes oplevelser af covid-19.
Dan Zahavi har gennem mange år beskæftiget sig med fænomenologi – det vil sige filosofisk refleksion over, hvordan vi oplever verden, og hvordan den fremtræder for os – og han underviser sygeplejersker i at bruge tilgangen i deres arbejde med patienterne.
»Man kan have den holdning, at en sygdom er noget rent somatisk (kropsligt, red.), og at man ikke behøver psykologisere det og beskæftige sig med, hvordan sygdommen opleves. Men forskning viser, at det er en god idé at inddrage patienterne og de pårørende, hvis man eksempelvis vil have, at folk skal følge lægens anvisninger,« siger Dan Zahavi.
»Det at kunne forstå, hvordan patienten oplever både sin indlæggelse, sygdom og forandrede livssituation, er i mange situationer afgørende for at kunne yde ordentlig hjælp. Det, sygeplejersken eller lægen siger, skal jo helst opfattes som relevant og meningsfuldt af patienten og de pårørende,« tilføjer han.