»Alene tanken om, at jeg skal flytte mig fra sengen og hen til køleskabet, gør mig træt«
Hans hud er blevet tynd, appetitten svigter, og pludselig er der kommet blæner på hænderne. Senfølgerne efter covid-19 står i kø hos Kurt Rasmussen, der stadig kæmper med at komme sig over kroppens konstante udmattelse.
Sårskorpen sidder stadig på Kurt Rasmussens venstre knæ.
Benet er kommet for tæt på handskerummet, når han de seneste uger har været på en håndfuld dagsture med hustruen, Dorthe Rasmussen, i parrets egen bil. Det med at komme ind og ud af bilen er stadig en prøvelse for Kurt Rasmussen, som i foråret overlevede seks uger på intensivafdelingen i coronaens…