Ørsteds breve giver indblik i hans vilde liv

Nogle mennesker lever bare et liv, der centrerer sig lidt tættere omkring historiens berømte vingesus end andres. Hans Christian Ørsted (1777-1851) var én af dem. Det skriver Videnskab.dk.

Ørsted opdagede selvfølgelig elektromagnetismen, og bare det giver ham en selvskrevet plads i … ja, verdenshistorien. Uden opdagelsen af elektromagnetismen, ingen radio, telefon eller computer.

Men ud over at bidrage til verdenshistorien som videnskabsmand bevægede Ørsted sig også rundt midt i den og oplevede historien fra første parket, mens den blev skrevet.

På de i alt otte udlandsrejser fra 1801 til 1846, som Ørsted nåede at være på (rejser var lidt mere omstændige dengang), skrev han rejsebreve i ét væk.

»De har meget stor betydning som kilde til Ørsteds liv og tanker, især fordi de handler om hverdagsoplevelser og fortæller os om hans private og sociale liv,« siger videnskabshistoriker Helge Kragh, der er professor emeritus på Niels Bohr Institutet.

Ørsted skulle være industrispion for Danmark

Begyndelsen er altid et godt sted at starte, og hvad angår Ørsteds mange rejser, så er den første heldigvis også »langt den vigtigste og mest interessante«, fortæller partikelfysiker Andrew D. Jackson, der også er professor emeritus på Niels Bohr Institutet:

»De fleste breve er fra den første rejse, og det er også på den rejse, at Ørsted for alvor sparker døren ind til den akademiske karriere, der gør det muligt for ham at opdage elektromagnetismen,« fortæller Andrew D. Jackson, der i 2011 med sin kone, Karen Jelved, samlede rejsebrevene i en bog.

Rejsen varede 28 måneder – fra august 1801 til december 1803 – gik gennem Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland i hestevogn, og formålet var egentlig ikke til at tage fejl af:

Ørsted havde fået en rejsecheck, så han kunne fordybe sig i teknisk kemi, porcelænsfabrikation og ølbrygning. Nyttig viden for den danske stat og i øvrigt et krav fra pengemændene, der betalte det næsten tre år lange udlandsgilde.

Læs også: Hvad er elektromagnetisme? ...Fortalt, så en alien ville kunne forstå det

»Noget af det tidstypiske i Ørsteds tidlige rejser var det element af ”industrispionage”. Siden midten af 1700-tallet var rejser som disse også ment som indhentning af teknologisk viden til den danske stat,« forklarer Helge Kragh.

Ørsted ”sked” på keramik, øl og teknisk kemi

Men Ørsted var en dårlig og doven (eller egentlig bare uengageret) industrispion:

»Ørsted var fuldstændig ligeglad. Han så stort på sine opgaver,« siger Andrew D. Jackson, der griner ud i telefonen, inden han fortsætter:

»Det var ellers Ørsteds vejleder, Johan Manthey (1771-1831, dansk-tysk apoteker og professor, red.), der havde skaffet ham rejselegatet. Manthey var ved at overtage ledelsen af den kongelige porcelænsfabrik, og han var medlem af en kommission, der skulle undersøge, hvordan Danmark kunne blive bedre til at brygge øl.«

I december 1803 vendte Ørsted hjem uden nævneværdigt nyt om tallerkenkunst eller humlesorter. Til gengæld blev rejsen afgørende for Ørsteds senere karriere som videnskabsmand.

»Han fik en fantastisk kontaktflade og mødte en helt masse kemikere, redaktører for tidsskrifter og folk, der virkelig var noget inden for videnskaben. På den måde opdagede han hurtigt, at hvis han skulle kommunikere med alle de her folk, så var han nødt til at få sproglige evner, der gjorde det muligt,« forklarer Andrew D. Jackson og fortsætter:

»Brevene fortæller samtidig lidt om den konflikt, der var i Ørsted, og som de fleste nok kender: at man skal vælge mellem det, man brænder for, og det, man er forpligtet til. Ørsted valgte heldigvis at følge sin interesse.«

Læs også: H.C. Ørsted opdagede aluminium, men tog ikke sin opdagelse alvorligt

Afgørende ”break-up” og historisk censur

Men Ørsted blev ikke kun hjulpet på vej af sin stædige og rebelske natur. Han fik også et lille, ulykkeligt puf på vejen.

Rejsebrevene fra den første rejse fortæller nemlig også historien om en splittet Ørsted. Da han tog af sted i 1801, var han forlovet med Sophie Probstein (cirka 1776-1840), men under rejsen afbrød hun forlovelsen.

»Ørsted blev ved med at skrive, at han ville stifte familie sammen med hende. Men bruddet illustrerer netop, hvor afgørende den her tid er for Ørsted,« fortæller Andrew D. Jackson.

»Hvis ægteskabet havde stået, ville det nok have forlangt, at han havde været nødt til at vælge den tekniske kemi (ingeniørkundskab, red.), der kunne give ham økonomisk sikkerhed, og ikke den akademiske vej,« vurderer han.

Ørsteds datter, Mathilde Ørsted (1824-1906), forsøgte i øvrigt at redigere Sophie Probstein ud af rejsebrevene, da hun udgav brevene i slutningen i 1870. Det er uvist, hvorfor hun gjorde det, men det kan tænkes, at det var for at skåne Ørsteds senere kone og Mathildes mor, Inger Birgitte Ballum (1789-1875).

Den første rejseoplevelse var altså en bittersød oplevelse for Ørsted, der heller aldrig kom på så lang en tur igen, men afgørende det var den.

Du kan læse videre i fortællingen om Ørsteds mange rejsebeskrivelser på Videnskab.dk.