Dansk grisevelfærd halter bagud: Du kan gøre en forskel

Koteletter, hakket gris og bacon i metermål. Når vi spejder efter svin i supermarkedets køledisk i dag, ser varerne givetvis anderledes ud, end de gjorde for et par årtier siden. Det skriver Videnskab.dk.

Oftere er indpakningen grøn og plastret til med øko- og dyrevelfærdsmærker og billeder af grise på græs, og det underbygger det selvbillede, vi har i Danmark:

Vores grisevelfærd hører til i den absolutte verdenstop. Men det er en sandhed med modifikationer:

»Jeg vil kalde det for en sejlivet myte,« siger Peter Sandøe, professor i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet.

Han står bag et nyt studie, der peger på, at Danmark halter væsentligt efter flere af de stor-grise-producerende-lande, vi gerne vil sammenligne os med.

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Animals, har Peter Sandøe og en række kolleger undersøgt grisevelfærden i Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland.

Sammen med Tyskland skraber den danske grisevelfærd samlet set bunden i studiet, Holland klarer sig kun lidt bedre, mens Sverige og Storbritannien løber med de bedste placeringer.

»Selvfølgelig er vi bedre end USA, Polen og de fleste lande i Asien. Men vi er kun lige lidt over EU-standard, og jeg mener da, at vi kan og bør gøre det bedre,« tilføjer Peter Sandøe, der forsker i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet.

En »dramatisk forskel« mellem landene

I studiet har Peter Sandøe sammen med en gruppe forskere indenfor økonomi og dyrevelfærd undersøgt grisevelfærden i de fem lande ved at se nærmere på landenes produktion og lovgivning og såkaldte ’markedsdrevne dyrevelfærd.

Læs også: Hvorfor er det forargeligt at spise hunde, men ikke grise?

Markedsdreven dyrevelfærd dækker for eksempel over, hvorvidt forbrugeren vil betale ekstra for god dyrevelfærd gennem et dyrevelfærdsmærke

Undersøgelsen viser blandt andet, at Danmark scorer langt lavere end Storbritannien og Sverige, når det gælder især velfærden i produktionen af svinekød.

»Vi har udvalgt de fem lande, fordi det er de lande, vi gerne skulle måle os med på griseproduktion, og jeg vil sige, at der er en dramatisk forskel mellem landene,« fortæller Peter Sandøe.

Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien er sammen med Danmark nogle af EU’s største svineproducenter og -forbrugere.

Ikke overraskende

Professor Jan Tind Sørensen, der er leder af sektion for dyrevelfærd på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, er enig i, at den danske grisevelfærd bør være bedre.

Samtidig er han dog ikke forbavset over studiets resultater:

»Det er ikke overraskende for mig som forsker, at Danmark ikke klarer sig så godt, som mange går og tror, men det er nok overraskende for forbrugerne. Danmarks griseproduktion hæver sig ikke op over et EU-minimum, og det er ikke noget, branchen (svineproducenterne, red.) råber højt om.«

Læs også: Forskningen kan ikke bevise, at økologi er sundt

Jan Tind Sørensen mener, at Danmark ofte får en bedre bedømmelse, end vi fortjener, når grisevelfærd sammenlignes på tværs af lande.

»Lovgivningen i Danmark er ikke så god som i Tyskland og Holland og de lande, vi bør måle os med. Det ses eksempelvis på pladsen til slagtesvin, hvor Danmark er på niveau med Spanien,« tilføjer han.

Forhandlere og forbrugere kan gøre en forskel

Ifølge Peter Sandøe viser undersøgelsen, at forhandlere og forbrugere spiller en større rolle for dyrevelfærden, end vi troede.

»Det er stadig ikke undersøgt nogen steder, hvor meget markedsdrevet dyrevelfærd egentlig batter. Derfor har vi ikke haft forståelse for, hvordan markedet kan bidrage til at forbedre dyrevelfærden, og hvordan det påvirker forbrugeren, når man sætter et klistermærke, der vidner om god dyrevelfærd, på et produkt,« siger han.

Mens Danmark klarer sig udmærket på velfærdsområdet indenfor kvæg- og kyllingeproduktionen, er der altså stadig plads til forbedringer i svineproduktionen.

»Jeg synes, at studiet tydeliggør mulighederne for forbedring af svinevelfærden. Men det tydeliggør også, at der lige nu er et opbrud, hvor der er et voksende marked for god dyrevelfærd. Det betyder, at markedet - her mener jeg detailhandler og forbrugere - også kan drive grisevelfærden i en bedre retning,« siger Peter Sandøe.

Jan Tind Sørensen er enig:

»Grundlæggende er der to håndtag, der kan forbedre velfærden. Vi kan fortsætte med at lovgive på området og kontrollere lovgivningen, eller forhandlere og forbrugere kan vælge dyrevelfærdsmærker. Studiet viser, at dyrevelfærdsmærker kan have en betydning, som vi ikke tidligere var klar over.«