Store børn, som er bagud i skolen, kan få den rigtige hjælp

Børn helt op på gymnasieniveau, som er bagud i læsning og matematik, kan hjælpes til at klare sig bedre.

Det viser en ny forskningsgennemgang - et såkaldt review - som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Campbell Systematic Reviews. Det skriver Videnskab.dk.

»Det her studie bakker op om, at det giver mening at lave interventioner og give ekstra støtte, også til børn, som er ældre,« siger ph.d. og seniorforsker hos VIVE Jens Dietrichson til Videnskab.dk.

Han har været med til at lave litteraturgennemgangen, hvor forskerne har gennemgået studier af interventioner (indsatser) til børn med vanskeligheder fra 7. klasse og helt op i gymnasiet.

Evidens for at det nytter

Pernille Bødtker Sunde er uddannet matematiklærer og har i mange år undervist i matematik i de små klasser i folkeskolen. I dag er hun ph.d. og forsker på Center for Pædagogik og Dannelse på VIA University College, hvor man blandt andet uddanner lærere.

Læs også: Sådan bliver elever motiveret i skolen

Her forsker hun i børns regnestrategier i de mindste klasser, og hvordan måden at regne på påvirker deres matematikfærdigheder i de større klasser.

»Fordi jeg arbejder med de mindste klasser, bliver jeg ofte spurgt, om det overhovedet nytter at sætte ind i de større klasser,« siger Pernille Bødtker Sunde, der ikke selv har været med til at lave forskningsgennemgangen.

»Der er det vigtigt at kunne sige, at der er evidens for, at det faktisk nytter, og den evidens giver det her nye studie jo,« uddyber hun.

Hvad er det så, der hjælper?

I forskningsgennemgangen indgår i alt 71 studier, som har undersøgt forskellige indsatser til børn med problemer i læsning og matematik i de store klasser og gymnasiet.

Selv om indsatserne er forskelligartede, har forskerne kunnet inddele dem i syv overordnede typer af indsatser. Alle indsatser bortset fra en gør eleverne bedre til læsning og matematik sammenlignet med elever, som ikke har fået en særlig indsats.

Det, der virker allerbedst, er undervisning i små grupper på op til fem elever.

»Det falder meget fint i tråd med erfaringer fra skolen, men også fra andre studier af yngre elever. Min egen erfaring som lærer, siger mig, at hvis du skal lave en målrettet indsats, så kan du ikke have større grupper. Ofte har de individuelle børn brug for forskellige ting, som kun er muligt i mindre grupper,« siger Pernille Bødtker Sunde.

Ingen danske studier

I Danmark bliver der lavet en del forskning i interventioner til mindre børn for at stimulere sprogudvikling allerede i børnehaven og for at hjælpe børn i de mindste klasser, hvis de er lidt bagud i læsning.

Læs også: Inklusion gavner alligevel ikke alle børn

Men der er ikke lavet ret meget dansk forskning i, hvordan man hjælper børn i de større klasser, som stadig er bagud.

I den nye forskningsgennemgang er der ingen danske studier med, simpelthen fordi de studier ikke findes.

Det er derfor vigtigt at tage forbehold for, at studierne er udenlandske, vurderer Pernille Bødtker Sunde.

»Der er stor forskel på læringskulturen i forskellige lande, og hvilke metoder man i forvejen bruger i undervisningen, og det kan have indflydelse på effekten af en indsats,« siger hun.

Er effekten stor nok til at være indsatsen værd?

Den gode nyhed er altså, at det hjælper at gøre noget for de store elever med læse- og matematikvanskeligheder.

Det er dog ingen mirakelkur, påpeger professor Simon Calmar fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Han har ikke deltaget i det nye studie.

»Selv om det er spændende og vigtigt at se, at vi kan gøre noget for de her elever, så er effekterne ikke store,« siger Simon Calmar.

I forskningsgennemgangen har de ikke lavet en såkaldt omkostningsanalyse, hvor man sammenholder prisen for en indsats med effekten, for at vurdere om virkningen er stor nok til at være pengene værd.

Den nye forskningsgennemgang kan heller ikke konkludere, om indsatserne virker på længere sigt, eller om effekten forsvinder igen. Simpelthen fordi der ikke er lavet studier nok, der har undersøgt langtidseffekterne.