Ny rapport: Folkeskolereformen har gavnet lærere og elever
Lærere fra 240 folkeskoler synes, at de er blevet bedre til deres job, efter at skolereformen trådte i kraft i 2014, viser en ny rapport.
Ord som evalueringer, dataindsamling og målstyret undervisning får det vist til at løbe koldt ned ad ryggen på en del.
I hvert fald hvis man skal dømme ud fra debatten om den danske folkeskole.
Men på 240 folkeskoler har ordene tilsyneladende fået en positiv klang, viser en ny undersøgelse, ifølge Videnskab.dk.
De 240 skoler er siden 2015 blevet gennemanalyseret. Forskere har indsamlet data om skolernes undervisning, ledelse samt om elevernes trivsel og faglighed.
På den baggrund har de sammen med skolelederne opsat mål og udviklet indsatser, som skal sikre, at alle elever - både stærke og svage - får mere ud af deres skolegang.
Læs også: Hollandsk topforsker: Den danske folkeskole er eksemplarisk
Nu har forskerne lavet en midvejsevaluering af det gigantiske projekt ‘Program for Læringsledelse’ - et projekt, der bygger på principperne i folkeskolereformen, som trådte i kraft i 2014.
Reformen virkede efter hensigten
Indtil videre har projektet i store træk virket efter hensigten, lyder deres konklusion.
»Der er sket en enorm forandring i kulturen blandt de ansatte på skolerne,« siger en af forskerne Lars Qvortrup, der er professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet
»Lærerne og skolelederne oplever, at deres fagprofessionelle praksis er markant forbedret. De vurderer blandt andet, at de er blevet bedre til at give feedback, og at de samarbejder bedre,« fortsætter professoren, som også er leder af Nationalt Center for Skoleforskning og Program for Læringsledelse ved Aalborg Universitet.
Læs også: En særlig form for evaluering gør elever markant bedre til matematik
Den nye evaluering, som netop er publiceret i en fagfællebedømt rapport, er baseret på spørgeskemaer, som lærere, skoleledere, elever og forældre fra de 13 forskellige kommuner udfyldte i 2017.
70.000 elever har deltaget
I alt har godt 70.000 elever, 40.000 forældre samt 9.000 lærere, pædagoger og ledere deltaget.
De er blandt andet blevet spurgt om, hvordan de vurderer skolens trivsel, sociale miljø, undervisningskvalitet, samarbejde, feedback-kultur, ledelse og meget andet.
Svarene har forskerne sammenlignet med svar, som lærere, elever, ledere og forældre gav, før projektet gik i gang i 2015.
Læs også: Forskere: Folkeskolen bør teste elevernes personlighed
Resultatet viser blandt andet:
- Lærere og ledere oplever, at den pædagogiske praksis - det vil sige undervisningens kvalitet, lærerens kompetencer og samarbejdet mellem skolernes ansatte - er blevet signifikant bedre, siden folkeskolen blev reformeret, og projektet gik i gang i 2015.
- Eleverne synes ikke, at deres skolegang er blevet dårligere, men heller ikke, at den er blevet bedre. De oplever, at de får det samme ud af undervisningen, og de er lige så glade for at gå i skole som før.
- Klassekulturen er blevet bedre: Eleverne oplever, at de arbejder bedre sammen og støtter hinanden mere.