Nyhedsguide 19. februar

Godaften

Selv om nogle danskere netop har holdt vinterferie og andre har det i denne uge, holder nyhederne aldrig ferie. Heller ikke denne mandag. Velkommen til Nyhedsguiden.

Dagens overskrifter er:

Mystiske omstændigheder sår tvivl om Navalnyjs dødsårsag

Det nye: Nye detaljer tyder på, at den officielle fortælling om oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs død ikke stemmer. Navalnyj døde ifølge myndighederne fredag i en straffekoloni i Sibirien, hvor han angiveligt fik det dårligt under en gårdtur, mistede bevidstheden og døde umiddelbart derefter.

Men ifølge menneskeretsgruppen gulagu.net besøgte agenter fra sikkerhedstjenesten FSB straffekolonien to dage før hans død. Her skal de have afmonteret overvågningskameraer og aflytningsudstyr. Samtidig undrer det, at fængselsmyndighederne allerede to minutter efter det påståede dødstidspunkt udsendte en pressemeddelelse, mens de øvrige fanger skal have fået beskeden mere end fire timer før det officielle dødstidspunkt. Kritikere mener, at Navalnyj blev dræbt efter ordre fra højeste sted. Blandt dem hans enke, Julia Navalnaja, som mandag annoncerede, at hun vil fortsætte sin mands arbejde. Samtidig sagde hun, at hun snart vil afsløre for verden, hvorfor Aleksej Navalnyj blev dræbt.

Hvem er hun: 47-årige Julia Navalnaja er uddannet økonom og har siden 1998 dannet par med Aleksej Navalnyj med hvem, hun har to børn. Hun har fået tilnavnet »den russiske oppositions førstedame«, og i 2015 var hun nr. 67 på en liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder i Rusland.

Statsrevisorerne kommer med sjældent skarp kritik

Det nye: Omkring 70 pct. af de børn og unge, som bliver henvist til udredning i psykiatrien, venter for længe. Samtidig bliver en stor del af dem ikke oplyst om deres rettigheder. Sådan lyder det i en beretning fra Statsrevisorerne, som kalder det »stærkt utilfredsstillende«. Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af regionerne, men retter også en skarp påtale mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som ikke har sikret, at regionerne indberetter patienternes ventetid ensartet og korrekt. Noget de også kritiserede i 2018.

Grundet de mangler får ministeriet et misvisende billede af, om udredningsretten overholdes. »Man har simpelthen ikke kunnet regne med tallene. Det er altså en alvorlig fejl. Det er et svigt fra ministeriets side,« siger formand for Statsrevisorerne Mette Abildgaard (K) til DR.

Hvad siger tallene: Patienter har ret til at blive udredt inden for 30 dage, efter de er blevet henvist. I 2022 blev 19.308 børn og unge henvist til udredning for en psykisk sygdom. De måtte i gennemsnit vente næsten fire gange længere end de lovpligtige 30 dage. I perioden 21019 til 2022 er over 27.000 børn og unge ikke blevet udredt inden for 30 dage. Ventetiden til udredning steg i den periode fra gennemsnitligt 76 dage til 115 dage.

Jyllands-Postens jagt på det sorte marked gav pote

Det nye: På et lyssky marked, hvor kokain og våben skifter hænder, har Jyllands-Postens journalister også fundet slankemidlet Wegovy og i særdeleshed diabetesmidlet med den slankende effekt, Ozempic. Ifølge en anonym sælger, som Jyllands-Posten har været i kontakt med, er markedet for Ozempic »booming for tiden«, men trods flere forsøg lykkes det ikke at sætte et møde op med en af sælgerne på sortbørsmarkedet.

Hvad er baggrunden: Både Wegovy og Ozempic er receptpligtige midler, men sidstnævnte kan man få tilskud til, hvis det gives som diabetesbehandling. Jyllands-Posten har tidligere afdækket, at en læge i Ishøj har udskrevet så meget Ozempic til en borger, at der var nok til 27 års forbrug. Det udløste et offentligt tilskud på over 400.000 kr. Medicintilskudsnævnet har anbefalet Lægemiddelstyrelsen at fjerne det offentlige tilskud til Ozempic som diabetesmiddel, fordi udgifterne er blevet voldsomme for regionerne.

Værd at læse

Da Jan Carl Panek døde den 22. december sidste år, var der ingen til at fortælle hans historie. Den 63-årige havde så få mennesker i sit liv, at Københavns Kommune søgte efter pårørende i en annonce. Nu har Jyllands-Postens journalist Jesper Engmann været på jagt efter fortællingen om Paneks liv. Et liv, der startede på Frederiksberg i København og hurtigt drejede den forkerte vej. Hans far og mor kunne ikke betale regningerne, og allerede som teenager blev han forældreløs og kastede hurtigt sin kærlighed på flasken. Men det var også en tilværelse, hvor han tilbragte flere ferier i Aarhus, hvor hans to kusiner fortsat bor. De hjælper med at fortælle om fætterens hårde liv.

»Han er en af dem, der er blevet glemt. Og det, synes jeg faktisk, er en væsentlig historie at fortælle,« siger kusinen Anni Okkerstrøm Pedersen.

Læs artiklen ”Vi gik på jagt: Hvem var han, manden, som endte i de ukendtes grav?” og bliv lidt klogere på en mand, som ellers var blevet glemt.

Rigtig god aften!