Sådan sælges Ozempic ulovligt på det sorte marked med stor fortjeneste
Jyllands-Posten afdækker i dag et sort marked, hvor der fra sociale medier ulovligt sælges slankende Novo Nordisk-medicin. Kom med på rejsen ind i den oftest krypterede sortbørs, hvor det sker.
»Søger Wegovy og Ozempic,« skriver en anonym profil på et socialt medie.
»Jeg har. Skriv til mig på Telegram,« svarer en anden anonym bruger.
Beskedudvekslingen bliver startskuddet til at dokumentere, at Novo Nordisks eftertragtede diabetesmiddel Ozempic med en slankevirkende sidegevinst og slankemedicinen Wegovy er til salg på det sorte marked side om side med kokain og våben.