Jysk hjerteblod på flaske

I Danmark producerer vi også vin, og har efterhånden gjort det i en årrække. I begyndelsen blev der skåret ansigter når danske druedråber ramte drøblen og lavet grimasser når prisskilte på flere hundrede kroner blev afsløret. Dansk vin var for år tilbage kun en fornøjelse for de mest patriotiske vindrikkere.

Og af samme grund der var ingen, der afholdt ”Vinmagers middag” med danske vine.

Men nu har de første givet bolden op. Vinhuset Kvist&Vitus, også kendt som parret Lone Landmand og Søren Sørøver satte i april et udvalg af deres vine til en middag på Malling Kro.

Det kræver mod. Både af kroejer, Rico Jørgensen, der har et af kongerigets bedste vinkort og derfor også en ”Best of Award of Excellence” fra bladet Wine Spectator, men også af de sympatiske vinmagere Lone og Søren, der bød ind med sig selv og deres vine.

Parret holder til på Brandbygegård, syd for Odder, tæt på Horsens Fjord. Her har de 1000 vinstokke og knap 3000 æbletræer,der samlet lægger frugt til alt fra bobler til brændevin.

Altsammen produceret efter strenge selvpålagte dogmer om hensyn til naturen og derfor uden brug af sprøjtemidler eller anden kunstig indgriben. Det kan jo være meget godt altsammen, men det er nu i glasset at resultatet af enhver vinmagers anstrengelser skal bedømmes uden skelen til eller sympati for andet. Begrebet ”winemakers dinner” fordrer også at maden rent faktisk passer til vinene og eksemplerne på det modsatte er talrige som da jeg fx på en dansk toprestaurant fik en tør champagne til dessert. Kikset.

På Malling kro fik vi først snacks med bl.a. rugbrød, rygeost, kartoffel og den guleste mayo jeg har set i nyere tid, rørt på æggeblommer fra forkælede høns fra vinmagernes gård.

Vinen var den mousserende Rosé Traditionel 2013 lavet på rondo og nærmest af ”free run juice” altså uden at presse druerne særligt meget. Det var en god start. Vinen havde fin sart næse, var knastør(uden dosage), sprød mund og livlig syre. Velsmagende og utroligt ren i smagen. Den koster 275 kr. og så er vi i et prisleje hvor champagne ligger, men jeg har altså fået ringere rosé-champagner end det, der var i glasset her.

Næste glas var en stille vin på aroma æbler og husets forsøg på at lave et æblealternativ til hvidvin. Blid vin med et strejf af bitterhed fra æblekerner og forsåvidt et fint match til en velsmagende ret med dampet brosme, fennikel og beurre blanc. Alligevel var jeg ikke helt forløst og savnede en smule spræl i vinen, både i næse og mund.

Det var der til gengæld masser af i Rosato 2013, lavet på rondo og muscat. På trods af kun to dages skindkontakt, en næsten clairet-mørkerød vin med lakrids-noter, god krop og fantastisk balance. Den kalder nærmest på grillet gris og sene solnedgange, så nu må det gerne blive sommer.

Malling Kro holder højt niveau på maden og med en dejlig hovedret på langtidstilberedt oksebryst i egen glace, karamelliserede løg og jordskokker skulle Kvist&Vitus bestå danskernes lakmusprøve med deres rødvin Rød ”Sur lie” 2009. Jeg har smagt vinen før og var dengang som nu imponeret. Vinen har god tæt næse, et strejf af tanniner, fylde og samme renhed over sig som de første bobler. Den minder ikke om det rødvin, de fleste kender, men det skal ikke afholde dig fra at prøve en flaske.

Arrangementet rundede af med husets hedvin ”Porti”, der til trods for at den var lavet på druer havde heftig og velduftende kirsebær- og mandelnæse. Charmerende vin, der gjorde alle glade og lidt irriterende, at kroejer Rico allerede har købt alle flasker. Men man kan jo prøve at spørge pænt...

Parret Lone og Søren udstråler en troværdighed og autenticitet, der går igen i deres produkter og det er virkeligt befriende. Malling Kro lagde fine kulinariske rammer til al smageriet og er også et besøg værd, når der ikke er sørøvere i farvandet.